Markedsoversigt: Aktier sluttede ugen stærkt - renten lidt op

- De defensive aktier trækker pænt opad, og der er lidt oprejsning til Novo, efter at aktien torsdag faldt oven på regnskabet. Novo får justeret en del kursmål, og langt hovedparten af børshusene er jo stadig meget positive over for Novo, siger afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans.

Eliteindekset, C25, sluttede med en gevinst på 1,2 pct. i 1448,85 på trods af en mere afventende stemning i resten af Europa.

I toppen endte Simcorp, der steg 2,9 pct. til 754 kr. op til regnskabet for andet kvartal onsdag.

De helt store lokomotiver var dog Novo Nordisk og Ørsted, der endte med gevinster på 1,6 pct. og 1,3 pct. til kurserne 406,75 kr. og 895,60 kr.

Ørsted fik løftet kursmålet af Danske Bank til 1000 kr. fra 795 kr. I forhold til Novo kom syv børshuse med mindre justeringer af deres kursmål oven på halvårsregnskabet torsdag. Fire af dem har stadig positive anbefalinger af Novo, mens to holder fast i en negativ vurdering. Et enkelt hus anbefaler "hold".

Blandt vinderne var også Chr. Hansen, der steg 1,8 pct. til 711,20 kr., samt Demant, der lukkede 2,6 pct. højere i 198,20 kr.

Danske Bank skabte interesse om Matas, der steg 6,6 pct. til 69,80 kr., efter at banken løftede sit kursmål for materialistkædens aktie med en tyver til 90 kr. Anbefalingen er stadig "køb".

Der var også fremgang i ALK-Abelló, der steg 3,6 pct. til 1936 kr. DNB løftede sin anbefaling til "køb" fra "hold".

Imens var danske obligationsmarked præget af små renteudsving fredag, hvor der var fokus på amerikanske jobtal og den amerikanske præsidents, Donald Trumps, optrapning af konflikten med Kina via nye dekreter rettet mod de kinesiske sociale medier Tiktok og Wechat.

Efter en indledende rentestigning lå renterne lavere ved middagstid, inden den toneangivende tiårige danske statsobligation endte med en rente på minus 0,39 pct. - 1 basispoint højere end torsdag.

Eftermiddagens amerikanske jobtal var bedre end ventet, men viste også en opbremsning i jobskabelsen.

I alt blev det til 1,8 mio. nye mod job estimeret 1,5 mio. ifølge Bloomberg. De tilsvarende tal for juni og maj var henholdsvis 4,8 mio. og 2,7 mio. nye job. Over tre måneder er der altså skabt lidt over 9 mio. arbejdspladser i USA, mens der blev tabt omkring 22 mio. job i marts og april.

Arbejdsløsheden faldt i juli endvidere til 10,2 pct. fra 11,1 pct. i juni. Før coronakrisen lå den dog helt ned på 4,4 pct.

- Bliver arbejdsløsheden ved med at ligge på så højt et niveau, så vil det sætte endnu dybdegående spor i økonomien med markant stigende risiko for, at krisen bider sig fast og bliver langvarig, skriver cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank i et notat.