Fortsæt til indhold

Asien: Fuld fart frem i Tokyo-marked

Aktier
/ritzau/FINANS

De asiatiske aktier læner sig op ad stigninger på Wall Street onsdag, hvor investorerne vendte tilbage til teknologiaktier og efterlod S&P 500-indekset et mulehår fra en rekord i et miljø, hvor selv dårlige nyheder betragtes som godt, hvis det øger chancerne for yderligere stimulans til at hjælpe med genopretningen.

- Ser man på forskellige data, er udsigterne til en bedring i den globale fremstillingssektor blevet solide, siger investeringsstrateg Takuya Hozumi fra Mitsubishi UFJ Morgan Stanley Securities i Tokyo til Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan øger 0,2 pct., mens de store amerikanske indeksfutures peger på små fald på op mod 0,1 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

På børsen i Tokyo finder investorerne støtte i de stærke gevinster i halvlederrelaterede aktier, samt håb om at de amerikanske politikere vil blive enige om mere stimulus.

Samtidig støtter en svækket yen de japanske aktier og sender det toneangivende Nikkei 225-indeks op med 2,0 pct. og det bredere Topix-indeks op med 1,4 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er til gengæld yderst tilbageholdende. Shanghai Composite er så godt som uændret, og CSI 300 dykker 0,3 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks ligger samtidig med et minus på 0,1 pct.

På de øvrige børser følger investorerne en positiv tendens. Kospi-indekset i Seoul og Taiwans Taiex-indeks ligger med et plus på henholdsvis 0,7 pct. og 0,5 pct., Singapores Strait Times-indeks stiger 1,3 pct.

Australiens ASX-indeks lukker med en tab på 0,5 pct.