Fortsæt til indhold

Aktier/åbning: Rockwool og Genmab tager topplaceringer i grønt C25

Aktier
/ritzau/FINANS

Rockwool tager topplaceringen og derved opmærksomheden ved åbningen af fredagens aktiemarked, efter selskabet torsdag afleverede et kvartalsregnskab onsdag, som overraskede på indtjeningen, men skuffede på omsætningen.

Det danske C25-indeks viser fremgang handelsstart, hvor indekset stiger med 0,7 pct. til 1471.

Genmab oplyste torsdag aften om to godkendelser og en opjustering. Midlet Darzalex blev godkendt til udvidet brug i knoglemarvskræft, og partneren Novatis havde fået FDA-godkendelse af Ofatumumab mod sklerose.

Desuden meddelte Genmab, at Novartis torsdag har valgt at lade Arzerra, også kendt som Ofatumumab, omfatte af koncernens platform, der tilbyder gratis medicinsk behandling til kronisk lymfatisk leukæmi.

Derfor modtager Genmab en kompensation for tabte royalties i form af 30 mio. dollar, og den danske koncern opjusterede derfor sine forventninger til 2020.

Selskabet regner nu med en samlet omsætning i år i intervallet 9250-9850 mio. kr. mod tidligere 9100-9700 mio. kr.

Genmab-aktien stiger med 1,4 pct. til 2377 kr.

Inden åbning fredag har en lang række danske selskaber fået ændret deres kursmål.

Rockwool har også fået hævet sit kursmål af Nordea til 1665 kr. fra 1585 kr. Selskabet afleverede et kvartalsregnskab onsdag, som overraskede på indtjeningen og skuffede på omsætningen. Isoleringskoncernens administrerende direktør Jens Birgersson fortæller fredag morgen til Ritzau Finans, at coronaeffekterne også ramte i andet kvartal, men han er tilfreds med selskabets håndtering af situationen.

B-aktien stiger med 3 pct. 2316 kr.

Mærsk har fået hævet kursmålet hos flere finanshuse, efter at koncernen afleverede et overraskende positivt regnskab for andet kvartal onsdag i denne uge.

Eksempelvis hos Goldman Sachs, hvor kursmålet er løftet med 32 pct. til 10000 kr. fra 7600 kr. Anbefalingen for aktien er fortsat "neutral".

Mærsks B-aktie falder med 1,1 pct. til 9744 kr.

GN har også fået hævet sit kursmål hos SEB til 480 kr. fra 440 kr. Anbefalingen "køb" fastholdes. Aktien stiger med 1 pct. 439,70 kr.

Pandoras kursmål hæves desuden af RBC til 335 kr. fra 300 kr. Anbefalingen "underperform" gentages. Selskabets aktie stiger fredag med 1,3 pct. til 394,10 kr.

Ambu har fået hævet sit kursmål af Danske Bank til 225 kr. fra 210 kr. Anbefalingen "hold" gentages. Aktien stiger med 1,5 pct. til 223,60 kr.

Netcompany har også fået sit kursmål af både Deutsche Bank, som har hævet til 470 kr. fra 340 kr. og gentager anbefalingen "hold", og Morgan Stanley, som har hævet til 515 kr. fra 405 kr. og gentager anbefalingen "overvægt".

Selskabets aktie stiger med 2,5 pct. til 482 kr. kort efter åbning.

Matas har omvendt fået sænket sin anbefaling af Nordea fra "hold" til "køb". Aktien stiger fredag med 1,9 pct. til 76,40 kr.