Fortsæt til indhold

Aktier i Asien: Blandet udvikling med stigning i Tokyo

Aktier
/ritzau/FINANS

De asiatiske aktiemarkeder udvikler sig blandet onsdag, hvor de asiatiske investorer overtager stafetten fra kollegerne i New York tirsdag. Her lukkede techvirksomhederne med endnu en rekord i Nasdaq-indekset.

- Det store tema er det ustoppelige, rekordstore rally i tech-aktierne. Udsigterne for aktierne er gode, men der er stadig, set fra et makroperspektiv, mange ubekendte med hensyn til virus-progressionen og - naturligvis - konsekvenserne for den globale vækst, siger analytiker Candice Bangsund fra Fiera Capital Corp til AFP.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan øger 0,3 pct., og de amerikanske futures peger på stigninger på 0,2-0,5 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo får det generelle marked medvind fra en styrket dollar, og tech-aktierne fra gårsdagens stigninger på Nasdaq.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks stiger 0,3 pct., og det bredere Topix-indeks øger 0,2 pct.

De kinesiske aktiemarkeder er modsat negative. Shanghai Composite viger 0,4 pct., og også CSI 300 dropper 0,2 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks ligger samtidig med et minus på 0,5 pct.