Markedsoversigt: Mærsk tynget af markedsforlydender - renten faldt

Tynget af Mærsk endte det danske eliteindeks i et minus på 0,3 pct. til 1465,33, mens indekset over hele ugen dog kunne notere en fremgang på 2 pct.

- Der går rygter om, at den kinesiske stat vil sætte en limitering på, så de ikke må hæve fragtraterne. Det er på Kina til USA, at man ikke kan hæve spotraterne yderligere. Det rygte ser ud til at have materialiseret sig i Mærsk-aktien, siger børsmægler Daniel Fabricius fra ABG Sundal Collier til Ritzau Finans.

Mærsk B endte 6,2 pct. lavere i 9450 kr., og rederiets A-aktie faldt med 5,5 pct. til 8815 kr.

Danske Bank havde også en skidt dag og faldt 2,4 pct. til 87,94 kr. Banken offentliggjorde fredag en redegørelse til Finanstilsynet om hovedårsagerne til de fejl, der har været i bankens inkassosystem.

I toppen af C25 lå Novozymes med en stigning på 2,5 pct. til 412 kr., hvilket er rekord for aktien.

GN og Demant kunne også notere stigninger, selv om det kom frem, at de igen i august tabte markedsandele hos den offentlige amerikanske salgskanal Veterans Affairs (VA).

GN-aktien endte 0,7 pct. højere i 457,50 kr., og Demant steg 1,2 pct. til 189 kr.

Blandt sidepapirerne nedjusterede Danske Andelskassers Bank, DAB, sine forventninger til basisindtjeningen i 2020. Banken venter nu en basisindtjening i niveauet 115 til 140 mio. kr. i 2020 mod tidligere forventninger på 135 til 175 mio. kr. Bankens aktie faldt 0,6 pct. til 6,60 kr.

Det danske obligationsmarked indledte fredagens handel med rentefald, og faldene blev udbygget en smule i løbet af eftermiddagen efter offentliggørelsen af amerikanske inflationstal.

Herhjemme endte renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation i minus 0,37 pct., hvilket var 5 basispoint lavere end torsdag.

Opgørelsen af forbrugerpriserne i USA viste en stigningstakt på 1,3 pct. på årsbasis i august, hvilket var over analytikernes forventninger ifølge Bloomberg News på 1,2 pct.

Selv om inflationen er steget lidt i de seneste måneder, er der ifølge cheføkonom Søren V. Kristensen fra Sydbank ikke grund til at blive bekymret for renteforhøjelser.

Han henviser til, at den amerikanske centralbank har ændret på inflationsmålsætningen, så banken fremover styrer pengepolitikken efter den gennemsnitlige inflation.

- Efter en årrække med inflation et stykke under 2 procent, kan inflationen nu stige til et stykke over 2 procent, før pengepolitikken strammes. Der vil efter alt at dømme gå lang tid, før pengepolitiske stramninger bliver et tema i USA.

- Det vil også smitte af i Europa og Danmark, hvor renterne altså ikke har udsigt til at blive trukket op af de amerikanske renter, skrev Søren V. Kristensen.