Aktier

Aktier i Asien: Divergerende udvikling på tværs at regionen

De asiatiske aktiemarkeder følger efter de amerikanske investorer og fortsætter den igangværende sektorrotation, der giver sig udslag i markant forskellig udvikling i de enkelte markeder, mens investorerne afventer meldinger fra den kommende amerikanske præsident, Joe Biden, der senere på dagen vil skitsere sine planer for en ny runde massiv finanspolitisk stimulus.

- Vi er i en sammenhæng, hvor der er gode vækstaccelererende økonomiske indikatorer og en øget sandsynlighed for finanspolitisk stimulus i USA, siger chefstrateg Frank Benzimra fra Societe Generale i Hongkong til Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan er næsten uændret, mens de amerikanske futures peger på kursstigninger på 0,2-0,3 pct. i Dow Jones og S&P 500, mens Nasdaq-indekset står til et drop på 0,2 pct., når markedet åbner i eftermiddag.

I Tokyo løftes investorerne i en opadgående spiral omend lidt af optimismen er taget af ud på den japanske eftermiddag.

- Den opadgående markedstendens får investorer til at købe flere aktier. Investorer køber aktier ud fra en "frygt for at gå glip af "momentum, siger chefstrateg Takashi Hiroki fra Monex Securities i Tokyo til Reuters.

Nikkei 225-indeks øger 0,7 pct., og det bredere Topix-indeks samtidig stiger 0,2 pct.

De kinesiske markeder er yderst tilbageholdende. Shanghai Composite viger 0,5 pct., og CSI 300 ligger med minus på 1,4 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks stiger samtidig 0,4 pct.

På de øvrige børser lukker Taiwans Taiex-indeks med et fald på 0,7 pct., Kospi-indekset i Seoul viger 0,1 pct., mens Singapores Strait Times-indeks handles 0,4 pct. højere.

Australiens ASX-indeks lukker torsdag med et plus på 0,4 pct.

Læs også
Top job