Aktier

Aktier/middag: Pandora og Ambu i C25-top, men også Top og B&O stiger

Blandt C25-aktierne er der pæne stigninger til Ambu, Pandora og ISS, mens Bang & Olufsen og Topdanmark uden for C25 klarer sig godt. Vestas klarer sig også pænt trods lavere end ventet og håbet ordreindgang i første kvartal. 

Samlet stiger C25-indekset 0,8 pct. til 1703,36.

- Stærke tal fra USA i påsken i form af ikke mindst arbejdsmarkedsrapporten og ISM-indeks for serviceindustrien sammen med gode tal for PMI fra Kina giver den gode stemning i torsdagens marked både herhjemme og i Europa, konstaterer afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen Sydbank over for Ritzau Finans.

Topdanmark opjusterede forventningerne til hele året inden børstid og det bliver der taget godt imod. Selskabet venter nu en modelmæssig prognose for 2021 i niveauet 1300-1400 mio. kr. mod tidligere 1000-1000 mio. kr.

Aktien stiger 3,9 pct. til 301,40 kr.

Topdanmark stiger pænt fra åbningen tirsdag efter en opjustering af forventningerne til 2021.

Blandt C25-aktierne stiger Pandora med 4,3 pct. til 708,80 kr. Pandora har fået et skulderklap af JPMorgan, der løfter selskabets kursmål til 610 kr. fra 525 kr. I samme ombæring er anbefalingen "neutral" blevet gentaget.

AMBU OP PÅ FDA-NYT

Ambu letter på skidt nyt for en kollega i endoskop-branchen. De amerikanske sundhedsmyndigheder undersøger rapporter om patienter, der har oplevet infektioner i forbindelse med genbrug af endoskoper.

Det skrev FDA i en pressemeddelelse i påsken.

- Ambu lukrerer på nyt fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, vurderer Ole Kjær Jensen.

FDA har i perioden 1. januar 2017 til 20. februar 2021 modtaget mere end 450 indberetninger om patienter, der er blevet ramt af infektioner efter genbrug af endoskoper - heriblandt tre dødsfald.

I de indberetninger, hvor navnet på producenten fremgår, er det virksomhederne Olympus og Karl Storz, der går igen, meddeler FDA.

Ambu producerer både genbrugelige og engangsendoskoper, men satser på sidstnævnte.

Ambu stiger 4,2 pct. til 310,40 kr.

VESTAS SKUFFER PÅ ORDRER MEN STIGER

Vestas, skuffede med ordreindgangen i første kvartal, men klarer sig alligevel hæderligt, da aktien stiger 0,9 pct. til 1313 kr.

Vestas' annoncerede ordreindgang i første kvartal begrænsede sig til 1060 MW, hvilket ifølge Sydbank er det laveste niveau i et kvartal siden 3. kvartal 2014.

- Men der er flere gode argumenter for, at ordreindgangen bør komme på rette spor i de næste kvartaler, skriver aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank i en kommentar.

Carnegie påpeger, at den ventede ordreindgang i første kvartal kun udgør 9 pct. af estimatet for hele årets ordreindgang.

Vestas har tirsdag fået sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb" af Deutsche Bank, der desuden har skåret kursmålet en anelse ned til 1400 kr. fra 1460 kr.

B&O I TOPFORM FØR TAL

Bang & Olufsen stiger 11,5 pct. til 33,70 kr. inden selskabets regnskabs torsdag.

Bang & Olufsen har fået hævet sin anbefaling til "køb" fra "hold" af ABG Sundal Collier, der samtidig fastholder sit kursmål på 37 kr. Det fremgår af data fra Bloomberg News.

SKY NEWS SPEKULERER I TOPCHEF TIL SAS

Den tidligere topchef i British Airways Alex Cruz er angiveligt på listen over kandidater til stillingen som ny administrerende direktør i SAS.

Det skriver britiske Sky News.

SAS er på udkig efter en ny mand i spidsen, efter at selskabets mangeårige topchef, Rickard Gustafson, 11. januar valgte at sige op.

Ifølge det britiske medie er spanske Alex Cruz, der stoppede i spidsen for British Airways i oktober sidste år, nu kommet i betragtning til den ledige post. Sky News kender dog ikke status på, hvor langt de to parter er i forhandlingerne, eller hvem de andre kandidater til posten er.

Ingen af parterne har ifølge mediet haft lyst til at udtale sig, men skulle Alex Cruz ende med at blive topchef i selskabet, vil det være første gang nogensinde, at en topchef i det nordiske flyselskab hverken er dansk, svensk eller norsk statsborger.

SAS-aktien går frem med 5,9 pct. til 1,56 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.