Aktier

Aktier/åbning: Danske Bank i hopla og Bavarian fortsætter fremgang

Danske Bank er flyvende onsdag morgen, Bavarian Nordic fortsætter sin kursfremgang i den indledende handel, og ligeledes i toppen af eliteindekset ligger Mærsk.

Onsdag falder C25 dog samlet med 0,3 pct. til 1690,81 efter et plus på 0,4 pct. tirsdag.

Det er flere smånyheder om de danske selskaber, som investorerne har kastet sig over, inden dagens - eller aftenens - højdepunkt på den finansielle scene offentliggøres: Referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank. Det kan give læserne yderligere indblik i, hvilke tanker centralbankmedlemmerne gør sig om udviklingen i økonomien.

Helt i C25-toppen befinder Danske Bank-aktien sig, der får medvind af en ny analyse fra det svenske finanshus Carnegie, som nu anbefaler "køb" af aktien mod tidligere "hold", fremgår det af PLX AI.

Kursmålet er sat til 145 kr. fra 110 kr.

Finanshuset Autonomous Research har været i gang med banksektoren, og det har medført, at Danske Banks aktie løftes til 131,47 kr. fra tidligere 122,01 kr., og anbefalingen uændret er "underperform". Det fremgår af Bloomberg News.

Aktien stiger med 2,8 pct. til 124,75 kr.

En B-aktie i A.P. Møller-Mærsk stiger med 2,7 pct. til 15.210 kr. i de første handler. En opgørelse fra analysehuset Alphaliner viser, at verdens ni største rederier, heriblandt Mærsk, sammenlagt registrerede en driftsindtjening i 2020, der var tre gange så stor som året forinden.

Opgørelsen viser, at rederiernes samlede indtjening landede på 15,1 mia. dollar i 2020 mod 4,8 mia. dollar året før.

Det er i høj grad med til at understrege den voldsomme effekt, som coronapandemien har haft på shippingindustrien i løbet af sidste år, hvor rederierne især har kunnet nyde godt af fragtrater, der har braget i vejret.

Oveni har Nordea løftet sit kursmål på aktien til 11.000 kr. fra 10.000 kr., men salgsanbefalingen gentages, fremgår det af data fra PLX AI.

Bavarian Nordic har fået sit kursmål hævet til 350 kr. fra 300 kr. hos Danske Bank. Kursmålet indikerer et potentiale på 21,6 pct. Banken gentager i samme ombæring anbefalingen "køb", fremgår det af data fra Bloomberg onsdag morgen.

Tirsdag steg Bavarian-aktien 0,5 pct. - og onsdag fortsætter fremgangen med et plus på 2,7 pct. til 295,50 kr. Aktien er i år alene steget 58 pct.

Maersk Drilling har sikret sig en kontrakt på 34 mio. dollar med Shell Malaysia, oplyser selskabet onsdag morgen.

Det er boreskibet Maersk Viking, der skal bore fire brønde ud for den malaysiske kyst. Arbejdet estimeres at have en varighed af 150 dage fra december i år.

Kontrakten inkluderer muligheden for at bore yderligere fem brønde i området.

Drilling-aktien stiger 0,5 pct. til 262,60 kr.

Sydbank får hævet sit kursmål af Autonomous Research til 223,96 kr. fra 210,75 kr. mens anbefalingen "outperform" bliver gentaget, Jyske Banks kursmål hæves til 291,22 kr. fra 273,13 kr. I samme runde fastholder finanshuset sin anbefaling "underperform", og kursmålet for Nordea-aktien hæves til 74,93 kr. fra 69,55 kr. mens anbefalingen "outperform" gentages.

Sydbank-aktien stiger 1,2 pct. til 174,40 kr., Jyske Bank øger med 1 pct. til 305,90 kr., og Nordea ligger 0,7 pct. højere i 63,47 kr. i den indledende handel onsdag.

FLSmidth stiger 2,2 pct. til 243 kr., efter koncernen nu ser et stigende marked i sin minedivision, hvor den grønne omstilling har skabt et øget behov for store investeringer, skriver dagbladet Børsen.

FLSmidths minedivision, der er selskabets største forretningsområde, står stærkt i en fremtid med behov for råvarer til blandt andet den grønne omstilling, mener flere analytikere.

I den seneste tid er priserne på forskellige råvarer steget markant, og prisen på kobber, som er et af selskabets hovedområder, er blandt andet fordoblet siden marts 2020.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.