Aktier

Aktier/åbning: Genmab indtager top i C25 efter positiv analyse

Genmab indtager fra børsåbningen tirsdag en placering øverst i det danske C25-indeks, efter at Deutsche Bank har indledt analysedækning af aktien med anbefalingen "køb".

Biotekselskabets aktien stiger med 1,7 pct. 2239 kr. fra dagens start.

Imens lægger C25-indekset samlet set fra land med et fald på 0,1 pct. til 1725.56.

Kort før dagens handel begyndte, tikkede der samtidig opjusteringer ind fra både SP Group og Spar Nord.

Opjusteringer, der dog ikke aftvinger den store kursreaktion. SP Group stiger 2,1 pct. til 337 kr., mens Spar Nord stiger med 1,4 pct. til 64,50 kr.

"KØB" TIL GENMAB

Genmab får indledt analysedækning med den positive anbefaling "køb" af finanshuset Deutsche Bank. Det skriver Bloomberg News tirsdag morgen.

Finanshuset giver i samme ombæring aktien et kursmål på 2750 kr

Det er det næsthøjeste kursmål blandt de analytikere, der følger aktien ifølge Bloomberg News, efter finanshuset Jefferies, der har et kursmål på 2800 kr.

Derudover har DNB Markets løftet kursmålet med knap 9 pct. til 2560 kr. fra førhen 2360 kr. for aktien. Anbefalingen af aktien fastholdes på "køb".

SP GROUP OG SPAR NORD OPJUSTERER

SP Group opjusterer på baggrund af en rekordudvikling i første kvartal.

Selskabet venter nu en vækst i omsætningen på 4-12 pct. mod tidligere 3-10 pct. Samtidig ventes EBITDA-marginen at blive på 16-18 pct. mod tidligere 16-17 pct.

EBIT-marginen ventes på 9-12 pct. mod et tidligere skøn på 9-10 pct.

Spar Nord opjusterer også forventningerne til 2021 på baggrund af stærk start på året. Det sker som følge af en positiv udvikling i den aktivitetsdrevne indtjening, blandt andet indenfor boligområdet og værdipapirhandel, og en gunstig udvikling på de finansielle markeder.

NY ANBEFALINGER TIL NETCOMPANY

Netcompany har fået sænket anbefalingen af Danske Bank, der nu siger "hold" til aktien mod tidligere "køb". Kursmålet sættes dog en tand højere til 680 kr. fra 640 kr., fremgår det af PLX AI.

Derudover er der også nyt fra SEB. SEB gentager anbefalingen "køb" af Netcompany nu med et kursmål på 740 kr. mod tidligere 640 kr. Det fremgår af PLX.AI.

Netcompany-aktien stiger 0,1 pct. tirsdag til 656 kr.

Derudover kan Danske Bank fortsat være i fokus tirsdag efter mandagens overraskende melding om, at CEO Chris Vogelzang var fortid i banken. Tirsdagens aviser har naturligt fokus på mandagens udmelding. Danske Bank-aktien falder tirsdag med 0,5 pct. til 120 kr.

SÆNKET KURSMÅL TIL CHR. HANSEN OG LUNDBECK

Kursmålet for aktien i Chr. Hansen er mandag blevet sænket med 6 pct. til 600 kr. fra førhen 640 kr. af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Anbefalingen af aktien fastholdes på "neutral".

Chr. Hansen-aktien falder med 0,6 pct til 551 kr. tirsdag.

Medicinalselskabet Lundbeck har fået sat sit kursmål ned af ABG Sundal Collier, så det nu er på 244 kr. mod tidligere 271 kr. Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Der er dog stadig luft fra kursmålet og ned til den aktuelle kurs, hvorfor købsanbefalingen for aktien fastholdes.

Aktien falder 0,8 pct. til 195,25 kr. tirsdag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.