Aktier

Aktier/middag: Oprejsning til Danske Bank og Carlsberg i rekord

Danske Bank kommer lidt igen onsdag middag efter kursmæk de foregående to dage. Og nyt fra bryggeriet Heineken drypper på Carlsberg, der også nyder godt af positivt analysenyt.

Samlet ligger eliteaktierne, C25, til et plus på 0,5 pct. til 1713,8 midt på handelsdagen. Og det er de grønne vinde, der generelt blæser på de europæiske aktiemarkeder.

- Markedet retter sig lidt efter de seneste dage med kursfald. Og selv om der kommer en del udenlandske regnskaber, er det stadig renterne og nyt om corona, der påvirker markederne, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

- Samtidig står vi herhjemme overfor regnskabssæsonen, der for alvor starter i næste uge, siger han.

Novo Nordisk og Cbrain ligger også med pæne stigninger efter henholdsvis regnskabsnyt fra internationale konkurrenter og opjusterede forventninger.

DANSKE BANK SLIKKER SINE SÅR

Danske Bank stiger med 3,1 pct. til 114,95 kr. onsdag middag, og det giver banken en pæn placering helt i toppen af C25, efter de seneste to dages fald på 10 pct.

- Danske Bank retter sig i dag. Og jeg mener da også, der var en voldsom reaktion i går, da aktien faldt 7,6 pct. på nyt om et amerikansk civilt søgsmål i forbindelse med hvidvasksagen. Det virker, som om markedet overreagerede, for der var ikke meget nyt fremme, vurderer Martin Munk.

- Så det er helt fair, at aktien retter sig i dag. Men det bliver godt, når vi på et tidspunkt får en afklaring om sagerne fra Estland, siger senioraktierådgiveren.

De dårlige nyheder står i kø for banken, der mandag måtte sige farvel til topchef Chris Vogelzang, og onsdag skriver Finans, at både Realkredit Danmark og pensionsselskabet Danica har tabt markedsandele.

Banksektoren er onsdag også i søgelyset med regnskabstal fra svenske Handelsbanken, der har leveret en bedre end ventet driftsindtjening, der er drevet af en overraskende tilbageførsel af nedskrivninger på udlån.

Nordea ligger til et plus på 0,8 pct. til 62,57 kr.

HEINEKEN-NYT LØFTER CARLSBERG

Carlsberg-investorerne har også fået nyt fra Heineken, der har leveret en bedre end ventet udvikling i den organiske ølvolumen, der viste en flad udvikling i første kvartal mod et ventet fald på 4,1 pct.

- Heinekens regnskab ser pænt ud - undtagen i USA. Men her er Carlsberg ikke, så det er helt klart det, der smitter af i dag, siger Martin Munk.

Carlsberg har samtidig fået løftet kursmålet hos DNB til 1175 kr. fra 1100 kr.

Bryggerikoncernens aktie stiger 1,6 pct. til 1063,25 kr., hvilket vil være rekord, hvis det holder dagen ud.

Novo Nordisk-investorerne kan kigge mod Schweiz, hvor Roches blødermedikament Hemlibra har vist en større end ventet salgsvækst i første kvartal. Trods en øget konkurrence herfra stiger Novo med 1,2 pct. til 455,35 kr.

- Vi kan se, at hele Healthcare stiger pænt i Europa i dag. Og jeg vurderer, at der er derfor, Novo stiger, siger Jyske Banks senioraktierådgiver.

I bunden af eliteindekset ligger Pandora med et fald på 1,2 pct. til 689,20 kr. uden selskabsspecifikt nyt.

Cbrain har haft en rigtig god start på 2021, hvor omsætningen er steget med 30 pct. i løbet af første kvartal.

Derfor opjusterer softwareselskabet forventningerne til hele året, hvor der nu ventes en salgsvækst på 17-23 pct. mod tidligere ventet 15-20 pct.

Aktien ligger blandt de bedst præsterende onsdag middag på det danske aktiemarked med et plus på 4 pct. til 236,50 kr.

MÆRSK OG DSV FÅR SÆNKET ANBEFALING

A.P. Møller-Mærsk fik sænket sin anbefaling hos det svenske finanshus SEB, der sent tirsdag satte anbefalingen for rederiaktien til "hold" fra "køb".

Kursmålet for aktien er dog sideløbende sat op med 14 pct. til 16.000 kr. fra førhen 14.000 kr.

Mærsks A-aktie siger med 1,1 pct. til 14.030 kr., og B-aktien ligger 0,5 pct. højere i 14.970 kr.

DSV Panalpina har forud for tirsdagens regnskab fået sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb" af finanshuset Carnegie.

Kursmålet justeres dog en smule op til 1395 kr. fra 1350 kr.

DSV-aktien falder 0,4 pct. onsdag middag til 1297,50 kr.

ROCKWOOL, GN OG MÆRSK DRILLING FÅR NYE KURSMÅL

Rockwools kursmål er sat op med 22 pct. til 3960 kr. fra førhen 3240 kr. af finanshuset On Field Investment Research, der gentager den positive anbefaling "outperform".

Rockwool-aktien stiger 0,8 pct. i 2682 kr. onsdag middag.

Kursmålet for aktien i GN er tirsdag blevet løftet med godt 6 pct. til 606 kr. fra førhen 570 kr. af finanshuset ABG Sundal Collier, der gentager anbefalingen "køb".

GN-aktien ligger 0,3 pct. højere i 532,80 kr.

Maersk Drilling har sikret sig en ordre fra storkunden Aker BP på jack up-riggen Maersk Integrator.

Den nye aftale har en værdi af 9,6 mio. dollar - svarende til godt 59 mio. kr.

Yderligere har finanshuset SEB løftet sit kursmål for borerigaktien til 235 kr. fra førhen 190 kr. med en fastholdt salgsanbefaling.

Maersk Drilling-aktien falder 1,7 pct. til 249,80 kr. og fortsætter tirsdagens nedtur, hvor aktien faldt 5,7 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.