Aktier

Aktier/åbning: FLSmidth og ISS i front på stor regnskabsdag

FLSmidth og ISS har onsdag lagt sig helt i spidsen af C25-indekset på sæsonens tungeste regnskabsdag, hvor også Novo, Mærsk og Vestas har vind i sejlene efter kvartalstal.

Blandt sidepapirerne er ALK også i hopla efter en oppræcisering af forventningerne efter et opløftende regnskab for første kvartal.

Det danske eliteindeks, C25, kommer onsdag lidt igen med en stigning på 1,1 pct. til 1754,48 efter tirsdagens kursfald på 2,0 pct.

Novo Nordisk blander sig i koret af opjusterende selskaber. Forventningerne til 2021 får en tak op såvel målt i lokal valuta som i danske kr., og selskabet løfter sit aktietilbagekøbsprogram med 1 mia. kr. til 18 mia. kr.

- Stærk start på året, lyder det fra Sydbanks analytiker, Søren Løntoft Hansen, i en umiddelbar kommentar.

Der er dog ét hår i suppen, da salget af diabetespillen Rybelsus - den orale udgave af Ozempic - skuffede ved kun at nå 729 mio. kr. mod ventet 1040 mio. kr. blandt analytikerne.

Novo Nordisk kommer fra land med et plus på 2,0 pct. til 466,80 kr.

Rederi- og logistikkoncernen A.P. Møller-Mærsk har allerede løftet sløret for de vigtigste nøgletal for første kvartal, ligesom forventningerne til hele året blev løftet i sidste uge.

Koncernen fastholder de nyligt opjusterede forventninger til driften, og selskabet fremskynder sit aktietilbagekøbsprogram.

Det igangværende program, der blev annonceret i november sidste år på op til 10 mia. kr., fremskyndes så den resterende del på 6,7 mia. kr. bliver udført i én fase startende medio maj til ultimo september 2021.

Mærsks B-aktie stiger med 1,8 pct. til 15.260 kr.

FLSmidth gik i årets tre første måneder tilbage på både omsætning og driftsresultat i årets første kvartal, men det er som forventet, ifølge administrerende direktør Thomas Schulz, der - set i lyset af den igangværende pandemi - vurderer, at FLSmidth har leveret et solidt første kvartal med en god ordreindgang og omsætning som forventet.

Mining holder koncernen oven vande, hvor EBITA-marginen er øget til 8,8 pct. fra 7,3 pct.

FLSmidth kommer igen med et plus på 5,6 pct. til 250 kr. efter tirsdagens fald på 3,2 pct.

Servicekoncernen ISS slog analytikernes prognose for omsætningen i første kvartal, og også den organiske vækst i kvartalet overraskede positivt.

Den organiske vækst endte i første halvår på minus 5,6 pct., hvor analytikerne havde frygtet et minus på 9,2 pct.

ISS-aktien løftes med 4,6 pct. til 123 kr.

Vindmølleproducenten Vestas skuffer på både omsætning og indtjening i årets første kvartal.

Vestas fastholder trods det skuffende regnskab forventningerne, idet selskabet venter at indhente det tabte i løbet af året.

Vestas var tirsdagens store prygelknabe med et dyk på 6,7 pct., og onsdag løftes aktien med 2,3 pct. til 235,80 kr.

Allergikoncernen ALK-Abélló præciserede tidligt onsdag forventningerne til hele året i opadgående retning i kvartalsregnskabet, der generelt var bedre end ventet - især for driftens vedkommende.

ALK's driftsoverskud løb op i 166 mio. kr. mod et plus på 137 mio. kr. i første kvartal 2020. Her var konsensus et plus på 118 mio. kr.

ALK-Abélló løftes med 3,1 pct. til 2690 kr.

Pandora-aktien ligger med et fald på 2,2 pct. i 735 kr. efter tirsdagens fremgang på 6,0 pct., der kom efter regnskab og opjustering.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.