Aktier

Aktier/åbning: Netcompany og Genmab løftes grønt marked

Flotte regnskaber og opjusteringer fortsætter med at tikke ind som perler på en snor torsdag, hvor blandt andet Netcompany, Genmab, Norden og Alm. Brand er på vinderkurs.

Desuden stiger GN og Genmab oven på deres regnskaber, mens Coloplast, der kommer med regnskab omkring middagstid, er åbnet uændret.

Selve C25-indekset er åbnet 0,1 pct. højere i 1773,93.

GN Store Nord havde umiddelbart ikke mange nyheder at fremhæve i kvartalsregnskabet, da selskabet allerede offentliggjorde mange af tallene i forbindelse med en opjustering den 14. april.

En positiv krølle er dog et nyt aktietilbagekøbsprogram på 2,5 mia. kr., mens der resultatmæssigt blot er tale om en bekræftelse af de tidligere fremlagte tal.

GN Store Nord stiger 0,3 pct. til 545 kr.

Netcompany klarede sig bedre end ventet i første kvartal, hvor selskabet realiserede en omsætning på 855 mio. kr. og et driftsresultat på 216 mio. kr.

Analytikernes prognose lød på en omsætning på 817 mio. kr. og et driftsresultat på 200 mio. kr.

Netcompany fastholder forventningerne, men med en bemærkning om, at det er mere sandsynligt, at resultaterne ender i toppen af prognoseintervallerne end i den nedre ende.

Netcompany er åbnet 4,4 pct. højere i 656 kr. og klarer sig bedst blandt de 24 eliteselskaber i C25.

Lige efter følger Genmab, der onsdag efter lukketid meldte om markant fremgang i årets første tre måneder.

Driften gav et overskud på 532 mio. kr. ud af en omsætning på 1581 mio. kr., mens analytikere havde sat næsen op efter et overskud på 223 mio. kr. ud af et salg på 1388 mio. kr.

Aktien stiger 3,8 pct. til 2306 kr.

Rederiet Norden og tobaksimperiet Scandinavian Tobacco Group, STG, har tilsluttet sig i koret af opjusteringer torsdag morgen. Rederiet venter nu et justeret resultat på 75-125 mio. dollar i 2021, hvor der hidtil var stillet et justeret resultat på 50-100 mio. kr. i udsigt.

Det er i forventning om væsentlig højere indtjening i Dry Operator fra andet kvartal og frem, der ligger bag opjusteringen.

Rederiaktien er åbnet yderligere 1,1 pct. højere i 177,70 kr. oven i en stigning på 5,1 pct. onsdag.

STG kom med regnskab sent onsdag, hvor det forventningerne til den organiske vækst i det justerede driftsresultat før af- og nedskrivninger blev kanoneret i vejret til 12-18 pct. mod hidtil mere end 7 pct.

STG-aktien belønnes med en stigning på 7,2 pct. til 124,20 kr.

Medicokoncernen Coloplast er aktuel med regnskab for det forskudte andet kvartal, og analytikerne venter et lille fald i omsætningen og et næsten uændret driftsresultat for kvartalet, mens bundlinjen ventes forbedret.

Men sammenligningsgrundlaget er svært, da andet kvartal sidste år var positivt påvirket af lageropbygning i forbindelse med covid-19 udbruddet.

Coloplast ligger uændret i 1028 kr.

Der er torsdag også tikket en opjustering ind fra forsikringskoncernen Alm. Brand, der nu ser et resultat før skat på 650-700 mio. kr. mod tidligere 600-650 mio. kr. Aktien stiger dog kun beskedent med 0,3 pct. til 70,30 kr.

Solar, der også er kommet med kvartalsregnskab, mere end tredoblede overskuddet efter skat til 100 mio. kr. i første kvartal. Solar har desuden besluttet at udlodde et udbytte på 15 kr. per aktie. Aktien stiger 1,4 pct. til 572 kr.

Vestas, der kom med regnskab onsdag morgen, har fået hævet kursmålet af Morningstar, mens Deutsche Bank modsat sænker samme.

Morningstar løfter målet til 176 kr. fra 163 kr. og gentaget "sælg", mens Deutsche Banks reducerer kursmålet med 20 kr. til 260 kr. og gentager den neutrale anbefaling "hold". Vestas falder 3,7 pct. til 239,60 kr. efter en stigning onsdag på 8 pct.

Imens fortsætter FLSmidth i vejret med yderligere 3 pct. til 261,60 oven i onsdagens stigning på 7,4 pct. i kølvandet regnskabet for første kvartal. Danske Bank har løftet sin anbefaling af FLSmidth til "hold" fra "sælg" og lagt 80 kr. oven i sit kursmål, der nu er 265 kr.

Der er torsdag også kommet regnskaber fra Totalbanken, Skjern Bank og Chemometec. De to bankaktier rører ikke meget på sig, mens Chemometec falder 3,7 pct. til 656 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.