HP og Dell blev banket i bund på rød handelsdag
Skuffende regnskaber i teknologiafdelingen var med til at lægge en dyne over det amerikanske aktiemarked onsdag, hvor fremgang til flere traditionelle blue-chip-aktier som Disney, Verizon, Johnson & Johnson og Merck i den tidlige handel ellers sendte Dow Jones-indekset på rekordjagt igen.
Men også det løb ud i sandet i løbet af dagen.
Investorerne fordøjede en sand storm af nøgletal, idet det amerikanske marked torsdag er lukket grundet Thanksgiving, mens fredagen blot byder på en halv handelsdag.
Tal for bruttonationalproduktet i tredje kvartal viste i anden udgave fortsat samme væksttakt som første opgørelse, men til gengæld var prisindekset…


