Aktier: Milliarderne fossede ud af Unibrew efter tabt Pepsico-aftale
Pilen pegede nedad på det danske aktiemarked tirsdag, hvor Royal Unibrew blev vendt ryggen af investorer og partneren Pepsico.
De mange milliarder fossede ud af markedsværdien, da bryggeriet tirsdag meldte om tabet af sin Pepsico-aftale fra 2029. Samlet blev markedsværdien reduceret til 22,1 mia. kr. fra knap 29 mia. kr. mandag.
Det er i stedet Carlsberg, der i fremtiden skal samarbejde med Pepsico i Danmark, Finland og Baltikum - og på den bekostning dropper en aftale med Coca-Cola.

