Solid aktiefremgang og rekord til Dow Jones trods pres på Apple og Microsoft
De amerikanske aktier indledte mandag den nye uge med solid fremgang efter sidste uges samlede minus på 2,0 pct.
Det var teknologikæmperne, og ikke bare chipnavnene, som trak markedet frem, selv om Apple og Microsoft vendte en ellers positiv start til kursminusser.
Den overordnede positive stemning skyldtes, at USA og Iran, igen, i weekenden blev enige om at stoppe med at beskyde hinanden, mens de forhandler om at gøre tomåneders-våbenhvilen til en permanent fredsløsning.



