Obligationer

Obligationer/åbning: Rentefald og fokus på tyske nøgletal

Renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation åbner fredag i minus 0,22, hvilket er et fald på 5 basispoint fra torsdag, på en dag som bød på dårlige nøgletal fra eurozonen.

Fredag kommer der igen fokus på europæiske nøgletal, når der kl. 10 kommer IFO-tal fra Tyskland. IFO-indekset måler det tyske erhvervslivs syn på økonomien, og det forventes ikke at være positivt. Analytikere forventer ifølge estimater fra Bloomberg News et fald i indekset til 80 mod 86,1 i april.

- Det bliver interessant at se, om det tyske erhvervsliv deler analytikernes forventninger om en kort økonomisk nedtur. Vi venter, at IFO-indekset falder til 80 i april fra 86,1 i marts med det største fald i synet på den nuværende i situation, lyder det i et morgennotat fra Mathias Dollerup Sproegel, makroanalytiker i Sydbank.

Fredag byder også på nye kreditvurderinger af landene Storbritannien, Italien og Grækenland. Det falder sammen med, at de europæiske politikere har lagt op til en historisk stor lempelse af finanspolitikken, hvilket, hvis det bliver gennemført, betyder at den offentlige gæld kommer til at stige.

- De forværrede udsigter for gælden og den økonomiske vækst i særligt Italien og Storbritannien kan få de store kreditvurderingsbureauer til at nedgradere landenes kreditværdighed. Hvis det sker, kan det lægge et opadgående presse på landenes statsrenter, vurderer Mathias Dollerup Sproegel.

Ifølge makroanalytikeren er der en "ikke urealistisk" risiko for, at den offentlige gæld i 2020 kan stige til omkring 100 procent af eurozonens BNP fra omkring 85 procent i 2019.

- En bølge af nedjusteringer kan tvinge Den Europæiske Centralbank (ECB) til at lempe pengepolitikken yderligere for at holde sammen på eurozonen, hvis rentespændene mellem Sydeuropa og Tyskland udvides for kraftigt, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Der kommer først nye vurderinger efter de europæiske aktiemarkeder er lukket, så mens det formentlig ikke vil spille ind i forhold til renten fredag, kan det få betydning, når markederne igen åbner mandag efter weekenden, mer makroanalytikeren.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.