Råstoffer

Råvarer: Amerikansk lagerbeholdning overskygger fremtiden for olie

Oliepriserne møder opsving efter at have befundet sig på det laveste niveau i næsten 20 år, idet en opbygning i de amerikanske olielagre giver håb for yderligere beskæringer i olieproduktionen i fremtiden, skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 28,18 dollar mod 27,39 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 20,03 dollar mod 19,51 dollar onsdag eftermiddag.

I sidste uge blev Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, enige om at beskære olieproduktionen med 9,7 mio. tønder per dag.

Samtidig blev der givet udtryk for et ønske om en yderligere beskæring på 10 mio. tønder fra specifikke lande, heriblandt USA.

Beskæringerne i olieproduktionen har ikke kun mødt modstand fra USA, men også Rusland har betragtet beskæringerne, som en stor udfordring.

Alligevel er Vladimir Putin, som i marts afviste et forslag om yderligere beskæring på 1,5 mio. tønder per dag, gået med til, at acceptere reduktionen på de 9,7 mio. tønder per dag.

Aftalerne blandt landene i Opec+ vil medvirke til at stabilisere oliemarkedet, men efterspørgselstabet er så stort, at det Internationale Energiagentur (IEA) har meddelt, at ingen aftale kan reducere forsyningen med nok til at udligne det, skriver Bloomberg.

Denne uge har en handling fra amerikansk side sørget for at skabe opsving i oliepriserne, selvom chefstrategen for det globale marked hos AxiCorp, Stephen Innes, ikke mener det kommer til at have betydning for stabiliseringen af oliepriserne i længden.

- Selvom det lyder kontraintuitivt, så har den enorme lageropbygning fungeret som en prisstøtte, da handlingen overskygger, at nedlukningen af flere boreplatforme er lige rundt om hjørnet. Det trimmer effektivt den amerikanske beholdning, siger han til Reuters.

Andre lande har også forpligtet sig til at øge købet af olie til deres strategiske lagre, men udfordringen er, at der er fysiske grænser for, hvor meget olie der kan opkøbes.

Stephen Inees udtaler til Reuters, at brugen af strategisk oliereserver i Kina, Indien, Sydkorea og USA kunne tilføje omkring 200 mio. tønders midlertidige opbevaring, men at det kun vil købe et par måneders margin.

Guldprisen falder torsdag morgen, hvor en troy ounce guld koster 1715,60 dollar mod 1721,11 dollar onsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber torsdag morgen 5117 dollar mod 5116,50 dollar onsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.