USA: Råolielagre faldt uventet i sidste uge
/ritzau/FINANS
De amerikanske råolielagre viser i sidste uge et fald på 0,75 mio. tønder, hvor analytikere havde ventet en lageropbygning på 0,23 mio. tønder.
For benzinlagrene er det blevet til en lageropbygning på 2,18 mio. tønder sammenlignet med analytikernes forventning på 0,77 mio. tønder.
Lagerudviklingen for destillaterne viser et fald på 1,44 mio. tønder, hvor analytikerne havde forventet en lagerreduktion på 2,23 mio. tønder.
Lagertallene har ikke rykket nævneværdigt ved prisen på den amerikanske referenceolie, WTI, der ligger i 45,30 dollar, svarende til en stigning på 1,2 pct. fra tirsdag.







