Valuta

Valuta: Afventende investorer giver blot mindre udsving

Der er ikke de store bevægelser på valutamarkedet onsdag morgen, hvor investorerne i lighed med kollegerne på de andre finansielle markeder tager en puster efter flere dages voldsomme udsving på især aktiemarkederne rundt omkring i verden.

Udsigter og svingende håb om at coronaviruskrisen i Europa og USA - og især New York - har toppet har de seneste dages påvirket de finansielle markeder på alle planer, og selv om intet synes sikkert på nuværende tidspunkt, har investorerne valgt at stoppe op og tage de gevinster, som måtte være opstået.

- Risikoaversion og den amerikanske dollar går hånd i hånd. Det forbedrede indstilling er baseret på knap så ringe statistikker fra forskellige dele af verden. Men vores opfattelse er, at markederne vil forblive volatile - vi kan ikke forvente en uafbrudt strøm af entydigt gode eller entydigt dårlige nyheder, siger valutachef Ray Attrill fra National Australia Bank i Sydney til Reuters.

I det hårdt ramte New York rapporteres om 731 virusdødsfald over det seneste døgn, og selv om det er det højeste antal til dato, fokuserede guvernør Andrew Cuomo i den daglige orientering på en tilsyneladende udjævning i antallet af indlæggelser.

Udviklingen følges på tværs af kloden, hvor mange lande så småt er ved at planlægge en forsigtig åbning. Det retter opmærksomheden mod Wuhan i Kina, hvor pandemien startede. Her er de kinesiske myndigheder ved at normalisere forholdene, hvilket vil give ledetråde om, hvordan resten af verden vil klare sig, når det værste er overstået, og hvordan balancegangen mellem større bevægelsesfrihed og forhindring af en ny infektionsbølge vil spænde af.

- Selv om viruskurven er fladet ud, vil de økonomiske effekter af coronakrisen blive hængende i mange år. Det vil tage tid at åbne økonomierne igen, og nogle virksomheder åbner slet ikke. Det vil tage år før arbejdsløsheden kommer sig. Vi tror, det betyder, at dollar og yen vil styrkes igen, siger valutaanalytiker Joe Capurso fra Commonwealth Bank of Australia ifølge Reuters.

Pund koster onsdag morgen 1,2315 dollar mod 1,2300 dollar tirsdag eftermiddag.

Euro koster onsdag morgen 1,0865 dollar mod 1,0875 dollar tirsdag, mens dollar står i 108,80 yen per dollar mod 109,00 yen per dollar tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.