Valuta

Valuta: Dollar styrkes af flugt mod sikkerhed

Investorerne er torsdag morgen igen på flugt mod sikkerhed i verdens mest likvide valuta - amerikanske dollar - da coronavirus-pandemien fortsætter med at forårsage store forstyrrelser i den globale økonomi.

Effekten af pandemien viste sig onsdag eftermiddag, efter at elendige detailsalgs- og fabriksproduktionsdata viste alvoren af sammenbruddet i den økonomiske aktivitet forårsaget af den amerikanske del af coronavirus-pandemien.

Data øgede frygten for, at den økonomiske nedtur forårsaget af coronavirus-udbruddet vil blive dyb og langvarig.

De dystre statistiske tal hældte koldt vand ned af ryggen på investorerne, der de seneste dage ellers har været opmuntret af en forbedret markedsstemning.

Den bedre stemning opstod på baggrund af håb om, at udbruddet nærmer sig højdepunktet i mange udviklede lande, der samtidig ønsker at åbne deres respektive økonomier igen så snart som muligt.

- I betragtning af omfanget og bredden af den amerikanske nedlukning, er vores bedste gæt, at økonomien trækker sig sammen med cirka 13 pct., når det er værst, inden vi begynder at se en rullende proces med genåbning af USA fra midten af maj, siger cheføkonom James Knightley fra den hollandske storbank ING ifølge Reuters.

Han peger på, at en genåbning vil involvere en fortsat form for social distancering, hvilket betyder, at en tilbagevenden til normale tilstande kan tage mange måneder.

- Vi venter ikke, at den tabte aktivitet vil blive fuldt ud genoprettet før i midten af 2022, lyder det fra James Knightley.

Oveni de dystre amerikanske nøgletal, presser endnu et skred i oliepriserne de olieproducerende landes valutaer.

Futures på en tønde af den amerikanske referenceolie koster torsdag morgen omkring 20 dollar, hvilket ikke er set i næsten lige så mange år.

Det presser blandt andet den norske krone, og sender dollar op til 10,54 norske kr. torsdag morgen mod 10,50 norske kr. onsdag eftermiddag og 10,30 norske kr. onsdag morgen.

Også britiske pund mærker en snært af olieeffekten. Pund koster torsdag morgen 1,2485 dollar mod 1,2500 dollar onsdag eftermiddag.

Euro koster torsdag morgen 1,0880 dollar mod 1,0905 dollar onsdag eftermiddag, og dollar koster samtidig 107,90 yen mod 107,40 yen onsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.