Valuta

Valuta: Nervøs olie-påvirkning øger dollar-efterspørgsel

Investorernes øjne er stift rettet mod oliepriserne onsdag morgen, og i valutamarkedet er det også her, inspirationen til kursudsvingene skal findes.

Trods et opsving i prisen på den hårdt ramte West Texas Intermediate-olie (WTI) til 12,60 dollar per tønde er det langt fra nok til at berolige nerverne hos markedsdeltagerne oven på de seneste to dages panikagtige forhold på denne vigtige del af råvaremarkedet og dermed af de globale finansielle markeder.

Historiske prisfald til dybt ned i negativt territorium på grund af fordampet efterspørgsel og manglende lagerkapacitet sideløbende med bitter intern strid mellem de store producenter med specifikt Saudi-Arabien på den ene side og Rusland på den anden har rystet markedet i en grad, som ikke mange havde drømt om for blot få uger siden.

Nervøse finansielle markeder er lig med stigende global efterspørgsel efter noget, som bare tilnærmelsesvis lugter af sikre investeringer, og her er de amerikanske T-bonds traditionelt en af topscorerne.

Udbuddet af T-bonds er enormt på grund af det massive og til stadighed stigende amerikanske budgetunderskud, og der er svært at sidestille sikkerheden med ret meget andet, da USA suverænt har verdens største økonomi og samtidig er et af de få steder, hvor der - i modsætning til Japan, Schweiz og eurozonen - stadig betales renter til investorerne.

Og selv om guld stadig er en medspiller, er en del af glansen gået af det tidligere så eftertragtede metal i den professionelle del af de finansielle markeder.

- Realitetstjekket af olie har udløst en revurdering af de tværgående risici. Dollar viser igen sin attraktion som sikker investeringsvaluta, siger valutastrateg Rodrigo Catril fra National Australia Bank i Sydney til Reuters.

Olieprisfaldet har været en øjenåbner for investorerne og understreget effekten af virus-nedlukningen i den virkelige verden. Det giver gåsehud hos mangt en investor globalt.

- Faldet i råvarepriser og aktiekurser er et signal om, at markedsdeltagerne forventer, at verdensøkonomien fortsat vil være svækket i nogen tid, selv når nedlukningerne ophæves, vurderer valutaanalytiker Joe Capurso fra Commonwealth Bank of Australia ifølge Reuters.

Pund koster onsdag morgen 1,2295 dollar mod 1,2275 dollar tirsdag eftermiddag.

Euro koster onsdag morgen 1,0855 dollar mod 1,0845 dollar tirsdag, mens dollar står i 107,75 yen per dollar mod 107,60 yen per dollar tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.