Valuta

Valuta: Dollar fortsat investorernes foretrukne valutasikring

Amerikanske dollar står til at blive ugens bedst præsterende blandt de store likvide valutaer efter en uge med store udsving i investorfornemmelsen på grund af de kraftige udsving i især oliemarkedet, der har sendt tilliden til en hurtig bedring i økonomien til tælling og understreget de økonomiske effekter af virusudbruddet.

Nervøsiteten og de vilde råvareudsving har sendt investorerne på flugt fra risiko for i stedet at søge mod sikre valutaområder, og her står dollar-aktiver traditionelt som en af de sikreste måder for investorerne at hedge sig mod uro.

- Jeg kører med en meget forsigtig horisont i de næste to til tre uger. De økonomiske data vil være forfærdelige. Jeg satser på, at markederne vil blive chokeret over dem, selvom alle ved, at de kommer, og det vil medføre, at risikolysten falder, siger valutaanalytiker Imre Speizer fra Westpac i Sydney til Reuters.

Sideløbende med den underliggende dollarstyrke, svækkes euro af det evindelige politiske tovtrækkeri i EU, hvor der stadig ikke er opnået enighed om finansieringen af den europæiske nødfond, idet enigheden stoppede ved oprettelsen af den 1000 mia. euro store fond.

- Vi har ingen idé om, hvordan det vil blive finansieret, og det er ikke et universalmiddel til at stoppe det forventelige 15 pct. store dyk i BNP, siger cheføkonom Chris Weston fra Pepperstone i Melbourne ifølge Reuters.

Italien og Spanien er ramt langt hårdere af coronavirusset og dermed af krisen end Tyskland, hvilket har fået det gamle fjendskab mellem Nord- og Sydeuropa til at blusse op.

Det tegner ikke godt for den fælles valuta, der ikke er understøttet af en fælles finanspolitik - kun af en fælles monetær politik.

Britiske pund holder næsten skindet på næsen trods torsdagens horribelt ringe økonomiske data fra Storbritannien, der dog til en vis grad blev opvejet af ligeså ringe data fra USA og EU.

- Det ser ud til, at vi oplever en økonomisk nedtur, der er hurtigere og dybere end noget andet, vi har set i det forgangne århundrede, eller muligvis flere århundreder, lød det fra den britisk-belgiske økonom Jan Vlieghe, der er medlem af Bank of Englands monetære komite, sent torsdag.

Pund koster fredag morgen 1,2350 dollar mod 1,2395 dollar torsdag eftermiddag ved 17-tiden.

Euro står fredag morgen i 1,0770 dollar mod 1,0830 dollar torsdag eftermiddag, og dollar koster 107,70 yen mod 107,60 yen torsdag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.