Valuta

Valuta: Pengepolitiske møder holder markedet fastlåst

Investorerne på de finansielle markeder har øjnene rettet mod ugens pengepolitiske møder i USA og Europa.

De monetære udvalg i Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank, Federal Open Market Committee og Styrelsesrådet, vil tage stilling til den fremtidige politik og bekæmpelsen af de økonomiske effekter af coronavirusudbrudet onsdag og torsdag.

I USA har Federal Reserve allerede lempet adskillige gange og spredt likviditet ud i rå mængder. Og samme taktik er smittet af i Japan, hvor Bank of Japan mandag lagde sig tæt op ad kollegerne i Washington i både tiltag og retorik.

Også i Storbritannien er der lempet fra Bank of Englands side, og i Kina har People's Bank of China reduceret renten op til flere gange og gjort det lettere for bankerne at få del i den bilige likviditet, der i sidste ende skal støtte op om virksomhedernes kamp for at komme over krisen.

- Mens USA, Storbritannien, Australien, Kina og Japan kan lade seddelpressen køre i højere omdrejninger, hvis det er nødvendigt, er mulighederne i Europa mere begrænsede, vurderer strategichef Colin Harte fra BNP Paribas Asset Management i London ifølge Reuters.

Den manglende enighed om krisepakker til de hårdest ramte lande i EU, som tæller blandt andet Italien og Spanien, har givet anledning til sprækker i EU-samarbejdet og fået den gamle strid om fælles hæftelse for gæld til at komme frem til overfalden nok engang.

Fælles hæftelse synes at være en politisk umulighed i det spareglade Tyskland, hvor det frygtes, at de forbrugsivrige sydeuropæiske lande vil kaste den opsparede tyske rigdom i grams.

- Jeg tror, det er en lille smule af den risikopræmie, der kryber ind i euro, på grund af bekymring over, hvor skal vi hen herfra, siger Colin Harte.

Til gengæld har den fælles valuta fundet lidt støtte i kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's, der lige inden weekenden mod forventning bekræftede Italiens BBB-vurdering.

Italien, der har verdens næsthøjeste antal coronavirusdødsfald, er blandt de lande, der har lagt planer for, at virksomheder kan åbne igen.

Pund koster tirsdag morgen 1,2415 dollar mod 1,2410 dollar mandag eftermiddag.

Euro koster tirsdag morgen 1,0825 dollar mod 1,0835 dollar mandag, mens dollar står i 107,30 yen per dollar mod 107,25 yen mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.