Tæt på bankerot: Nu skal "bitcoin" redde sydamerikansk kriseland
Venezuela balancerer på kanten af en statsbankerot. Nu vil landet forsøge at redde sin økonomi med sin egen kryptovaluta.
Det kriseramte sydamerikanske land Venezuela vil nu forsøge at redde sin sønderbombede økonomi med sin helt egen version af bitcoin. Søndag annoncerede landets præsident Nicolas Maduro, at den olierige nation vil lancere sin helt egen kryptovaluta.
I den danske kapitalforvalter Formuepleje peger man på, at tiltaget vidner om »økonomisk desperation i Venezuela«.
»Det er en ulykkelig situation, men også fuldstændig uforståelig. Et land der har verdens største oliereserver burde ikke – faldende oliepris eller ej – kunne ende i så dybt et økonomisk morads. Det hjælper næppe at skabe sin egen kryptovaluta, når Venezuela i forvejen ikke kan styre sin rigtige valuta, der er ramt af hyperinflation,« lyder det fra Henrik Franck, der er direktør og partner i Formuepleje.
Den digitale valuta, som Maduro sætter sin lid til, er på spansk blevet døbt El Petro, og den skal gøre det muligt for landet at omgå amerikanske sanktioner mod Venezuela.
»El Petro skal sørge for, at Venezuela kan udvikle sig finansielt på en ny måde. Den skal sørge for fremskridt på det økonomiske og sociale område,« lød det under en tv-transmission søndag fra Nicolas Maduro, der forklarede, at den digitale valuta skal baseres på Venezuelas olie-, guld- og øvrige naturrigdomme.
I Formuepleje har man svært ved at se, at El Petro bliver løsningen på Venezuelas problemer.
»Tager man bitcoin, tidens mest hypede kryptovaluta, har jeg også meget svært ved at forstå den tillid, der har sendt værdien af bitcoin næsten 1400 procent op i år. Men hvordan en venezuelansk kryptovaluta skulle kunne opnå nogen som helst form for tillid, der blot minder om det, er for mig endnu mere umuligt at forestille sig. Vi snakker jo om det land i verden, hvor risikoen for en statsbankerot er allerstørst,« siger Henrik Franck.
Venezuela er under et ekstremt stort økonomisk pres. Det skyldes i høj grad et fald i olieprisen, og det har ramt Venezuela hårdt, da landets økonomi langt hen ad vejen er bundet op på eksport af netop olie. Krisen har bl.a. medført, at landet mangler alt lige fra mad og medicin over toiletpapir og tandpasta til kondomer og p-piller.
Det økonomiske kaos har ført til flere voldsomme demonstrationer mod Nicolas Maduro. Presset fra befolkningen er dog langt fra den eneste hovedpine for præsidenten.
Staten og det store statsejede olieselskab PDVASA missede nemlig begge betalinger til obligationsinvestorer i oktober, og det kan føre til, at Venezuela bukker helt under og går statsbankerot med en gæld på 65 milliarder dollars til obligationsinvestorer rundt om i verden.
»Man kan kun krydse fingre for, at Venezuela kommer oprejst igennem sin økonomiske krise, men det bliver næppe med den socialistiske styreform, som landet har haft siden 1999 med først Hugo Chavez og siden Nicolas Maduro ved roret,« vurderer Henrik Franck.

