Neurosearch/CEO: En afnotering fra børsen er ikke givet

Selv om Neurosearch tirsdag synes at have taget et solidt skridt mod enden på selskabet efter flere års afviklingskamp, er det ikke givet, at selskabet skal afnoteres fra fondsbørsen i København næste år, hvor Neurosearch har givet sig selv en deadline til at sælge eller likvidere selskabet.

Det er det ikke, fordi det skattemæssige underskud på omtrent 1,6 mia. kr., der er tilbage i det ellers stort set tomme selskab, kun kan fremføres, hvis børsnoteringen opretholdes.

- Vi ved jo ikke, om det bliver til en afnotering. Det kommer jo an på, om der er nogen, der overtager selskabet. Vores væsentligste aktiv lige nu er det skattemæssige underskud, og forudsætningen for, at det kan opretholdes, er en børsnotering, siger Allan Andersen, der er administrerende direktør hos Neurosearch, til Ritzau Finans.

Han håber stadig på, at det lykkes at finde en aftager til selskabet, der er interesseret i kassebeholdningen og de mulige milepæle på 55 mio. kr. for Huntexil, der kan komme fra israelske Teva Pharmaceuticals, hvis lægemiddelkandidaten opnår markedsføringsgodkendelse.

Ikke mindst bør det skattemæssige underskud være interessant, vurderer han. Men på nuværende tidspunkt er der fortsat ikke forhandlinger i gang.

- Der er nogen, der har sagt, at de kigger på det, men vi er ikke i noget, der ligner forhandlinger med nogen på nuværende tidspunkt. Der er jo også nogle måneder endnu, siger Allan Andersen.

I tirsdagens meddelelse fra Neurosearch fremgår det, at selskabet er gået ind i den sidste fase af sin afvikling.

Derfor leder selskabet nu efter mulige købere, og hvis der ikke er fundet en inden den ordinære generalforsamling næste år, vil bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at Neurosearch i stedet likvideres.

Der er endnu ikke indkaldt til generalforsamlingen, og derfor er der heller ikke sat en præcis dato på, men Allan Andersen oplyser, at det formentlig bliver "engang i april".

Arbejdet med afviklingen af Neurosearch har i grove træk kørt siden august 2012, hvor selskabet nedskrev værdien af Huntexil til et rundt nul.

En måned senere lykkedes det alligevel for selskabet at afhænde Huntexil-projektet til Teva Pharmaceuticals for omkring 150 mio. kr., hvorfor egenkapitalen igen kom op i positivt terræn.

Siden kom en sag om kursmanipulation vedrørende netop Huntexil i vejen, og den blev der først for alvor sat punktum for i slutningen af sidste år, hvor Højesteret endte med at stadfæste afgørelsen fra både Københavns Byret og Østre Landsret om en bøde på 5 mio. kr. til Neurosearch for videregivelse af urigtige informationer.

Den tidligere topchef Flemming Pedersen, som i byretten også blev kendt skyldig og idømt en bøde på 1 mio. kr., blev i Østre Landsret frifundet, og den del blev også fastholdt i Højesteret.

Sagen betød dog, at afviklingen nu har varet i foreløbig fem år, og det har været en hård proces for selskabet, der dog hele tiden har haft et klart ønske om at få lukket ordentligt ned.

- Det har været et stykke arbejde, der skulle gøres. Vi ville ikke forlade skuden, inden vi havde ryddet op. Da vi havde solgt Huntexil med det yderste af neglene, kom vi frem til, at vi kunne afvikle selskabet med tilbageværende likvider, og det har jo vist sig at være rigtigt, siger Allan Andersen.

- Det koster ikke meget at køre videre, så kassebeholdningen vil være nogenlunde intakt næste år også, fortsætter Neurosearch-topchefen.

Investorerne reagerer tirsdag ved at sende Neurosearch op med 17,4 pct. til 4,25 kr. på børsen. Det sender markedsværdien op i 104 mio. kr., hvilket altså indikerer, at investorerne også tror på, at der vil være mere tilbage til aktionærerne end de cirka 75 mio. kr., der er i kassen, når nøglen endegyldigt drejes om.

/ritzau/FINANS