Mere sabelraslen i handelskrigen mellem Washington og Beijing
Handelskrigen mellem Washington og Beijing blussede for alvor op i sidste uge, og satte sine tydelige spor på de globale aktiemarkeder. Det skete efter Trump truede med at pålægge importafgifter for yderligere 200 mia. dollars af kinesiske varer. Hvis truslerne føres ud i livet, og hele afgiftsstigningen overvæltes på de amerikanske forbrugere, vil disse blive påført en skat på 32,5 mia. dollars. Det begynder dermed at være i en størrelsesorden, som vil få en målebar effekt på den økonomisk vækst. På den korte bane kan det dæmpe den økonomiske vækst i USA med cirka en kvart procent. Men effekten kan blive væsentlig større.
Optrapningen af handelskrigen, og den usikkerhed som følger heraf, er gift for investerings-klimaet hos virksomhederne. Man risikerer at starte en negativ tilllidsspiral. Desuden er det uklart, hvor store problemer det vil give for virksomhedernes forsyningskæder. Endelig er der også risiko for stigende handelskonflikt med Canada og Mexico (NAFTA), samt med EU, hvor ikke mindst den tyske bilindustri er under Washingtons lup. I sidste uge var tyske Daimler det første store selskab til at varsle om svagere indtjeningsvækst. Dette varsel var en direkte konsekvens af handelskrigen mellem USA og Kina. Og en stribe senatorer pegede, under en Kongres-høring af handelsminister Wilbur Ross på, at mange sektorer i USA allerede nu lider under konflikten.
Dog har konflikten endnu ikke nået et omfang, som helt vil kunne afspore den økonomiske vækst, og dermed sende global økonomi ind i en recession. Men de finansielle markeder er i stigende grad bekymret for denne halerisiko.
Hvad er udsigterne for en fredsaftale?
Trump-administrationen har ret i, at der er nogle ubalancer i forhold til Kina. Det gælder ikke mindst i forhold til beskyttelse af ophavsrettigheder for amerikanske virksomheder, der etablerer sig i Kina. Det handler også om amerikanske virksomheders begrænsede muligheder for at investere direkte i kinesiske virksomheder, samt forhindringer i forhold til adgangen til det store kinesiske marked.
Usikkerheden betyder, at mange virksomheder står overfor betydelige dilemmaer og vanskelige strategiske beslutninger. Eksempelvis er omsætningen af smartphones dobbelt så stor i Kina, som i USA. Derfor har virksomheder som Apple en betydelig interesse i at producere i landet. Men ud af den værdiskabelse som Apple laver, når der produceres en iPhone, går langt hovedparten tilbage til USA, mens kun cirka 2 procent forbliver i Kina (via lønninger). Så når Beijing snart løber tør for muligheder for at gengælde med importafgifter, så kan de gøre livet særdeles svært for amerikanske virksomheder i landet – og uden de helt store omkostninger. Derfor ser man også de store virksomheder føre lobby-arbejde for en aftale med Kina.
Det står klart, at Trump-administrationens helt store bekymring er teknologikapløbet, og ultimativt det økonomiske og militære herredømme. Xi Jinping’s ”Made in China 2025” er en torn i øjet. Men USA kan formentlig kun lykkes med at dæmpe tempoet i den kinesiske fremmarch. Allerede i dag, har Kina langt flere teknologiske enhjørninger (private opstartsvirksomheder med en markedsværdi større end 1 mia. dollars) end USA, og også på patentfronten fylder Kina stadig mere og mere.
Alt dette peger på, at handelskonflikten (læs: teknologikapløbet) vil være et tema for de finansielle markeder lang tid fremover. Men der er dog også begrundet håb om, at man vil se en aftale på kortere sigt: Beijing har tidligere sagt, at man er klar til indrømmelser på området for ophavsrettigheder. Disse indrømmelser har til dato ikke været tilstrækkelige til at tilfredsstille manden i det ovale værelse. Men begge supermagter har betydelig interesse i, at få aftaler på plads. I en handelskrig vil der kun være tabere. Der vil blot være nogen, som taber mindre end andre. Dette taler for, at der trods alt kommer en slags fredsaftale på et tidspunkt – og inden midtvejsvalget til november.
