Investor

Federal Reserve er næppe færdig med renteforhøjelser    

USA’s centralbank signalerede for nylig, at renteforhøjelser i 2019 kommer mindre ”mekanisk”. Det betyder langtfra, at de ikke kommer. Tværtimod. Og det kan gøre ondt på aktiemarkedet i løbet af året.

Frederik Engholm-Hansen, chefstrateg i Nykredit

Den amerikanske centralbank er modsat den europæiske for længst gået i krig med at aftrappe finanskrisens nulrentepolitik. Mens vi stadig har minusrenter i Danmark, er renten i USA i dag 2,25 pct., og om godt en uge er den med stor sikkerhed 2,5 pct.

Federal Reserve vil da have hævet renten i syv af de seneste otte kvartaler. Pausen – i efteråret 2017 – blev brugt til at rulle finanskrisens obligationsopkøb tilbage. Altså blot en anden form for pengepolitisk stramning.

Det fik derfor stort fokus, da centralbanken i forrige uge sagde, at forhøjelserne ville være mindre mekaniske i 2019. Aktiemarkeder jublede, da det blev udlagt som tegn på, at centralbanken er ved at være ved vejs ende. Og aktiemarkedet har i forvejen haft et svært 2018 – blandt andet fordi dyrt prisfastsatte aktier ikke kan lide højere renter, der gør alternative investeringsmuligheder, f.eks. obligationer, mere attraktive.

Men jeg er bange for, at aktiemarkederne jubler for tidligt – for centralbankens job er langtfra overstået. Vi venter fire renteforhøjelser i 2019, og det kan igen koste store udsving i aktierne.

Men hvorfor kommer meldingen fra Federal Reserve overhovedet? Jo, centralbanken og dens medlemmer har tidligere givet bud på niveauet for den såkaldte ”neutrale rente” i USA. Altså den rente, der hverken stimulerer eller bremser den økonomiske vækst. Den kan variere over tid, men de fleste er enige om, at den nok er en del lavere efter finanskrisen end i årtierne før.

Men usikkerheden om niveauet er enorm. Det er også en del af forklaringen på, at det igangværende stramningsforløb fra Federal Reserve er det langsommeligste i historien; ”Better safe than sorry”.

Medlemmerne i Federal Reserves pengepolitiske komite vurderer, at den neutrale rente ligger mellem 2,5 og 3,5 pct. Dermed vil styringsrenten efter den ventede forhøjelse i december ligge i bunden af intervallet for den neutrale rente. Det betyder også, at yderligere renteforhøjelser fra nu af kan trække direkte ned i væksten, hvor de hidtidige bare resulterede i mindre støtte til væksten. Derfor skal Federal Reserve også fremover vurdere situationen nøjere og kun hæve renten, hvis det økonomiske billede tilsiger det. Det er i grove træk, hvad centralbankchef Powell indikerede i forrige uge.

Nu er vi kun i bunden af intervallet, så der er grænser for varsomheden på den korte bane. Federal Reserve har et mandat, der kræver, at den sigter mod en inflation på omkring 2 pct. og samtidig sikrer fuld beskæftigelse. Lige nu opfylder USA i store træk begge dele. Kerneinflationen har ligget lige omkring 2 pct. siden foråret, og arbejdsløsheden ligger på det laveste niveau i 50 år. Selvom arbejdsløshedsraten af en række grunde måske lidt overdriver festen på arbejdsmarkedet, går det overordnet økonomisk rigtig godt i USA (selvom fordelingen er helt skæv).

En periode med højere løninflation er måske ingen katastrofe efter et årti, hvor lønmodtagerne har fået meget lidt ekstra i posen. Det er måske snarere tiltrængt.

Frederik Engholm-Hansen, chefstrateg i Nykredit

Med det billede rejser spørgsmålet sig, om der er risiko for, at økonomien overopheder? Amerikansk økonomi er det seneste år vokset med tre pct., jobskabelsen ligger på flere hundredetusinde om måneden, og lønvæksten peger op. Meget tyder altså på, at pilen peger mod overophedning. Både væksten og jobskabelsen ligger langt over de niveauer, der på sigt kan opretholdes. Ligevægtsvækst og -jobskabelse i USA er snarere 2 pct. og 100.000 personer.

Hvornår centralbanken skal bremse økonomien op, bestemmes af, om der er ledige hænder, eller om buen er spændt til det yderste. En periode med højere løninflation er måske ingen katastrofe efter et årti, hvor lønmodtagerne har fået meget lidt ekstra i posen. Det er måske snarere tiltrængt. Så Federal Reserve vil nok ikke hamre bremsen i.

Men høj fart på økonomien, rekordlav arbejdsløshed og stigende løninflation, der allerede er kravlet over 3 pct., er rigeligt bevismateriale for centralbanken til at gå videre med forhøjelserne fra et niveau i underkanten af neutral. Diskussionen er for mig ikke, om pengepolitikken skal være stram i 2019, men nærmere hvor stram.

I løbet af 2019 vil også effekterne af Trumps finanspolitiske gaveregn over økonomien fortage sig. Det komplicerer billedet, men vil bidrage til mindre kul på økonomien. Til gengæld vil inflationspresset til den tid sikkert være langt kraftigere, hvorfor renteforhøjelserne ventes at fortsætte kvartalsvist året igennem. Særligt den sidste del af processen i 2. halvår 2019 kan blive en tung omgang for aktiemarkedet.

Det skal bokse med både svagere vækstsignaler og samtidig højere inflation, der tvinger centralbankens hånd. Jeg ser en god periode for aktiemarkedet ind i foråret og måske endda sommeren med, men den sidste del af 2019 kan blive hård. Det vil ikke overraske mig, hvis toppen i aktiemarkedet i det igangværende økonomiske opsving skal findes her.

Læs også
Top job