Fortsæt til indhold

Danske private investorer ejer udenlandske aktier for 50 mia. kr.

Investor
/ritzau/FINANS

Danske private investorer ejer udenlandske aktier for 50 mia. kr., efter at de siden begyndelsen af 2018 netto købt for 1,5 mia. kr. Det samlede køb var på 8,2 mia. kr., men salget var på 6,7 mia. kr. Det oplyser Nationalbanken.

- Handlerne er koncentreret på få aktier. De ti aktier, som investorerne købte flest af, står for knap en fjerdedel af det samlede aktiekøb, oplyser banken.

I toppen af indkøbssedlen står den israelske medicinalvirksomhed Teva Pharmaceuticals, der siden september 2017 har haft danske Kåre Schultz som topchef. De danske investorer har tilsyneladende en tyrkertro på, at han kan vende udviklingen i selskabet, som han gjorde det, da han var topchef for Lundbeck og vendte udviklingen der.

- De danske privatinvestorer har også i høj grad købt aktier i store udenlandske selskaber såsom Alibaba, Microsoft og Gomspace, mens de har solgt flere af de store amerikanske teknologiaktier i Facebook, Apple og Amazon, hvor de i forvejen havde store beholdninger, oplyser Nationalbanken.

Artiklens emner
Nationalbanken