Philips sælger sidste andel i lysselskab: Aktien sendes til bunds
Det hollandske lysselskab Signify sendes fredag formiddag til bunds blandt de europæiske aktier i Stoxx 600-indekset.
Aktien falder 7,1 pct. til 24,80 euro, efter at det tidligere moderselskab, Royal Philips, ifølge Bloomberg News har solgt sin sidste ejerandel i selskabet med en rabat på knap 3 pct. fra torsdagens lukkekurs.
Teknologikoncernen Royal Philips fik 357 mio. euro - svarende til 2,7 mia. kr - for sine sidste 13,8 mio. aktier i selskabet.
Signify blev udskilt fra Philips i maj 2016 og er siden steget knap en tredjedel i værdi, hvilket inden dagens handel gav selskabet en markedsværdi på 3,4 mia. euro, skriver Bloomberg News.
/ritzau/FINANS