Fortsæt til indhold

Guldmarkedet er presset som aldrig før - guld er blevet en mangel

Nedlukkede raffinaderier og flyruter har gjort guldbarrer til en mangelvare i takt med, at verdens investorer er begyndt at søge mod 'sikker havn' efter økonomisk tumult på aktiemarkederne.

Guldbarrer i stabler. Foto: AP
Investor

En reel mangel på fysisk guld i form af barrer og -mønter er blevet realitet, efter investorerne er flokkedes for at hamstre den sjældne råvarer, der af mange anses som en sikker havn i krisetider.

Det skriver CNN Business.

På den ene side er efterspørgslen steget i takt med, at verdens centralbanker er begyndt at printe nye pengesedler til en værdi af billioner af dollars, hvilket har resulteret i større valutaudsving.

Nedlukningen af Europa har samtidig betydet, at udbuddet er faldet, efter flere større guldraffinaderier er lukket ned, mens de passagerfly, som normalt transporterer guldet til køberne, er bundet til jorden.

Det har gjort det nærmest umuligt for investorerne at opsnuse guld, fortæller Ross Norman, som er en uafhængig analytiker og forhenværende chefguldhandler hos den schweiziske storbank Credit Suisse.

»Der er guld rundt omkring, men det er enten på det forkerte sted eller i den forkerte form. Enhver, der ønsker at købe en fysisk bar eller afvikle en futures-kontrakt, har et problem,« siger Ross Norman.

Efterspørgslen på guld er steget markant, efter coronavirus har smittet de internationale aktie- og obligationsmarkeder med sine økonomiske konsekvenser. Det har fået investorerne til at vælge guld, som historisk har været en sikker investering, til dels fordi det holder en stabil værdi.

En anden årsag til, at det er populært at købe fysisk guld i krisetider, er fordi det er nemt at opbevare, fortæller Jeffrey Currie, leder for råvareanalyse hos Goldman Sachs.

»Det er tæt, mindre omstændigt at opbevare, og meget nemmere at flytte rundt end en råvare som olie,« forklarer han til CNN Business.

Eftersom centralbankerne udsteder store mængder euro, dollars og pund, såkaldte »fiat«-penge, som ikke er bundet i en bestemt vægtenhed som eksempelvis guld, falder værdien på valutaerne, uddyber han.

»Vi kalder ofte guld den sidste udvej. Når frygten sætter ind, og beslutningstagerne og fortynder valutaerne, som de gør nu, falder prisen for at holde guld i forhold til at holde andre valutaer,« siger Jeffrey Currie.

Det er især de praktiske foranstaltninger omkring guld, som har især vist sig et problem. Under London, som er det globale centrum for guldhandel, ligger der guldbarrer til en samlet værdi af 3.000 mia. kr.

Når en råvarehandler i New York køber guldbarrerne, bliver det normalvis omdannet til amerikanske vægtenheder på et raffinaderi, hvorefter de hurtigst muligt bliver transporteret med fly til USA, skriver CNN.

Artiklens emner
Goldman Sachs