De største danske aktier åbner med pæn stigning
Det danske 25-indeks åbner mandag med en stigning på 2,3 pct.
Det danske eliteindeks C25 tager hul på den nye uge ved at klæde sig helt i grønt.
Indekset, der indeholder de 25 største danske aktier, åbner mandag med en stigning på 2,1 pct. til 1152.
Dermed er indekset, der ellers har fået store børshug under coronakrisen, tilbage på samme niveau som i starten af marts.
Det er Rockwool, der indtager pladsen som dagens højdespringer med en stigning på lige under 6 pct.
Den grønne åbning kommer i kølvandet på de asiatiske markeder, der inden den danske børsåbning har været ramt af positiv forårsstemning med pæne stigninger.
Også de amerikanske futures er ramt af optimisme inden Wall Street åbner mandag eftermiddag dansk tid.