Investor

Positiv stemning breder sig: Amerikanske aktier stiger fra handelsstart

De amerikanske aktiemarkeder følger i de europæiskes fodspor ved handelsstart mandag, hvor en positiv stemning har bredt sig på de finansielle markeder.

De tre ledende indeks i USA, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, starter dagen med stigninger på mellem 3,7 pct. og 4,2 pct.

Fredag faldt aktierne omvendt, og de ledende indeks sluttede dermed sidste uge med et samlet minus. Investorerne fordøjede endnu en dyster melding fra arbejdsmarkedet i USA, som overskyggede et stort hop i olieprisen.

Resultatet blev fredag, at det brede S&P 500-indeks faldt 1,5 pct., Dow Jones-indekset mistede 1,7 pct., og det teknologitunge Nasdaq-indeks bakkede 1,5 pct.

Det brede aktiemarked endte på den baggrund 2,1 pct. i minus for ugen efter et plus på 10 pct. ugen før. Siden toppen den 19. februar er det drattet med 26,5 pct.

Sidste uge bød på en samlet stigning i prisen på en tønde af den amerikanske referenceolie, WTI, på næsten 32 pct. til 28,34 dollar fredag. Det sikrede torsdag store stigninger for olieselskaberne i USA, der dog faldt igen fredag.

Mandag falder prisen igen 4,5 pct. til 27,07 dollar per tønde, efter at Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, har udskudt sit topmøde, der var planlagt til mandag.

Oliepriserne er nærmest kollapset den seneste måned, og siden starten af marts er prisen på en tønde WTI-olie raslet ned med næsten 40 pct. på trods af sidste ugens store prishop.

Mandag stiger oliegiganterne Exxon Mobil og Chevron dog henholdsvis 0,7 pct. og 1,2 pct. ved børsåbningen.

Den amerikanske luftfartsgigant Delta Air Lines starter omvendt handelsdagen med et fald på 4,5 pct., efter at selskabet efter amerikansk børslukketid fredag spåede, at andet kvartal vil byde på en nedgang på 90 pct. i omsætningen.

På samme tid brænder koncernen dagligt 60 mio. dollar af, fordi omkostningerne overstiger indtægterne. Delta har søgt om støtte fra hjælpepakker i USA, men de midler er langtfra nok, lyder det fra selskabets topchef.

Fredag solgte Warren Buffets holdingselskab Berkshire Hathaway desuden en solid del af selskabets aktier i flygiganten. Ifølge Bloomberg News solgte selskabet en femtedel af dets aktiebeholdning - svarende til 390 mio. dollar.

Omvendt stiger aktierne American Airlines og Jetblue med henholdsvis 0,8 pct. og 0,5 pct., mens United Airlines falder 3,3 pct.

En del af opmærksomheden samler sig også i øjeblikket om, hvorvidt de amerikanske banker vil skære i udbyttebetalingerne senere på året.

Rekordmange amerikanere er blevet arbejdsløse de seneste uger, og det kan gøre det svært for nogle kunder at betale deres lån tilbage, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet vurderede en del analytikere til at starte med, at amerikanske banker ikke ville være nødsaget til at følge efter de europæiske branchefæller, som i vid udstrækning har valgt at droppe, midlertidigt suspendere eller udskyde udbyttet til aktionærerne efter en kraftig opfordring fra Den Europæiske Centralbank.

Analytikerne er de seneste dage blevet knap så skeptiske over for muligheden for, at flere amerikanske banker kan ende med at skære i udbyttet, skriver Reuters. Risikoen er ifølge analytikerne størst for banker med en stor eksponering mod kreditkort.

Det gælder blandt andet Citigroup og JPMorgan, der stiger henholdsvis 7 pct. og 6,1 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.