Investor

Markedsoversigt: Tryg og Ambu mod strømmen i olienervøst marked

Forsikringsselskabet Tryg og rederiet DFDS spillede nogle af hovedrollerne i nyhedsstrømmen på det danske aktiemarked tirsdag, hvor et styrtdyk i oliepriserne fik investorerne til at trække følehornene til sig. Tirsdag sluttede det danske C25-indeks 1,1 pct. lavere i 1206,34.

Det skete oven på et decideret kollaps til negative priser på amerikansk olie til minus 37,63 dollar mandag. Siden steg prisen til plus 3,73 dollar før dansk børslukketid tirsdag.

Forsikringsselskabet Tryg offentliggjorde tirsdag morgen regnskabstal for første kvartal.

Regnskabet var - coronakrisen taget i betragtning - ganske pænt, og den underliggende forretning voksede. Til gengæld eroderede et tab på en lille milliard i investeringsresultatet bundlinjen.

Forsikringsaktien blev sendt op med 0,4 pct. til 186 kr.

Medicoselskabet Ambu overhalede med en kursgevinst på 3,8 pct. til 238,50 kr. umiddelbart uden selskabsspecifikt nyt. Defensive aktier som Genmab, Demant, Chr. Hansen og Novo Nordisk klarede sig også bedre end markedet tirsdag.

FLSmidth endte omvendt som bundskraberen med et fald på 6,4 pct. til 140,65 kr.

Servicekoncernen ISS faldt 4 pct. til 94,08 kr., efter at den fik skåret kurspotentialet med 40 pct. til 130 kr. af ABG Sundal Collier, fremgår det af Bloomberg News.

DFDS kom med foreløbige hovedtal for første kvartal.

De viste, at driftsresultatet (EBITDA) faldt med omkring 10 pct. til 610 mio. kr. Aktien faldt 3,3 pct. til 148 kr.

Borerigselskabet Maersk Drilling fik sænket sit kursmål til 288 kr. fra 342 kr. hos Evercore. Selskabet påvirkes af ændringer i olieprisen, og aktien faldt 2,5 pct. til 139 kr. tirsdag.

De danske statsrenter faldt en smule tirsdag, hvor risikovilligheden på de finansielle markeder var afdæmpet.

I USA faldt aktierne tungt mandag som følge af blandt andet et totalt kollaps i oliepriserne. Tirsdag ved dansk børslukketid var stemningen igen negativ på både de amerikanske og europæiske aktiemarkeder.

Det var med til at sætte fokus på den relative sikkerhed, som statsobligationerne tilbyder.

Den benyttede investorerne tilsyneladende tirsdag, hvor obligationskurserne dermed blev sendt op, og renterne omvendt røg ned.

For den toneangivende tiårige statsobligation faldt renten til minus 0,22 pct. - et fald på 2 basispoint fra mandag ved dansk børslukketid. I løbet eftermiddagen var renten helt nede i minus 0,25 pct.

Dagens højdepunkt var det tyske ZEW-indeks, hvor forventningsindekset for april steg til plus 28,2 fra minus 49,5 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et indeks på minus 42,0.

Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt derimod en del mere end ventet til minus 91,5 fra minus 43,1. Konsensus var ifølge Bloomberg et fald til minus 77,5.

Dermed er bundrekorden fra juli 2008 for den nuværende økonomiske situation på minus 66,9 slået.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.