Fortsæt til indhold

Siemens sætter gang IPO af energiforretning: Ser notering i september

Investor
/ritzau/FINANS

Tyske Siemens vil uddele 55 pct. af sine energiaktiviteter til selskabets aktionærer i forbindelse med en selvstændig børsnotering Siemens Energy, der blandt andet rummer en aktiemajoritet i vindmølleproducenten Siemens Gamesa.

Selskabets aktionærer kan se frem til at modtage en aktie i Siemens Energy for hver to aktier, de ejer i Siemens, oplyser industrikoncernen, som venter at få energiforretningen selvstændigt børsnoteret 28. september.

Det skriver Dow Jones.

Siemens kommer efter uddelingen til at få en ejerandel på 35,1 pct. i Siemens Energy direkte, mens de resterende aktier kontrolleres af selskabets pensionsfond.

Ud over Siemens Gamesa kommer energiselskabet til at rumme koncernens gas og "power"-aktiviteter. Siemens forventer dog yderligere at reducere sin ejerandel i forretningen "betydeligt" 12-18 måneder efter børsnoteringen, skriver Dow Jones.

Den samlede energiforretning havde i sidste finansår en omsætning på 28,8 mia. euro.

Artiklens emner
Siemens