Investor

Tirsdagens aktier: Ambu til tops på skidt konkurrentnyt i grønt marked

Der var tirsdag ingen over eller ved siden af dagens C25-darling Ambu, der lukrerede på skidt konkurrentnyt. Netcompany blandede sig også i toppen. Uden for C25 var der fokus på Bang & Olufsen og Topdanmark. Samlet steg C25-indekset 0,4 pct. til 1695,96.

- Stærke tal fra USA i påsken i form af ikke mindst arbejdsmarkedsrapporten og ISM-indeks for serviceindustrien sammen med gode tal for PMI fra Kina giver den gode stemning i tirsdagens marked både herhjemme og i Europa, konstaterer afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen Sydbank.

Ambu endte med en stigning på 6,8 pct. til 318 kr.

Ambu lettede på skidt nyt for kolleger i endoskop-branchen. De amerikanske sundhedsmyndigheder undersøger rapporter om patienter, der har oplevet infektioner i forbindelse med genbrug af endoskoper, skrev FDA i en pressemeddelelse i påsken.

Det var forklaringen på den medvind Ambu oplevede, forklarer Ole Kjær Jensen.

FDA har i perioden 1. januar 2017 til 20. februar 2021 modtaget mere end 450 indberetninger om patienter, der er blevet ramt af infektioner efter genbrug af endoskoper - heriblandt tre dødsfald.

I de indberetninger, hvor navnet på producenten fremgår, er det virksomhederne Olympus og Karl Storz, der går igen, meddelte FDA.

- Det er noget, der tidligere har været fokus på - altså smittefaren ved brugen af genbrugelige endoskoper. Ambu har en portefølje af engangsendoskoper, hvor man dermed undgår den smittefare. Der har været fokus på det i nogen år, men der er kommet mere fokus på det i forbindelse med covid-19, siger analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

Netcompany steg 4,6 pct. til 631,50 kr.

- Jeg tror, det er på spekulationer, om coronapasset, som selskabet skal udvikle, kan sælges på flere markeder end det danske, der er baggrunden, siger afdelingsdirektøren.

Der var uden selskabsspecifikke nyheder også pæn medvind til ISS og Pandora. Førstnævnte steg 4,3 pct. til 123.35 kr. uden selskabsspecifikt nyt, mens Pandora steg 5,0 pct. til 713,80 kr. Pandora fik et mindre skulderklap af JPMorgan, der løftede selskabets kursmål til 610 kr. fra 525 kr. I samme ombæring er anbefalingen "neutral" blevet gentaget.

Vestas skuffede med ordreindgangen i første kvartal. Aktien faldt til bunden af C25 til 1249 kr. - 4,1 pct. mindre end onsdag før påske. Vindmøllegigantens annoncerede ordreindgang i første kvartal begrænsede sig til 1060 MW, hvilket ifølge Sydbank er det laveste niveau i et kvartal siden tredje kvartal 2014.

- Men der er flere gode argumenter for, at ordreindgangen bør komme på rette spor i de næste kvartaler, skriver aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank i en kommentar.

Carnegie påpeger, at den ventede ordreindgang i første kvartal kun udgør 9 pct. af estimatet for hele årets ordreindgang.

Vestas fik tirsdag sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb" af Deutsche Bank, der desuden har skåret kursmålet en anelse ned til 1400 kr. fra 1460 kr.

Bavarian Nordic har fået en ordre på 28 mio. dollar fra samarbejdspartneren Janssen Pharmaceutica på levering af virksomt stof til en vaccinebehandling mod ebola.

Ifølge aftalen mellem Bavarian og det Johnson & Johnson-ejede Janssen, skal Bavarian producere det virksomme stof til MVA-BN Filo-vaccinen, der indgår i Janssens vaccinebehandling mod ebola. Bavarian vil indlede produktionen til maj og venter at levere i andet halvår 2021.

Bavarian lukkede 0,5 pct. højere i 287,80 kr.

Topdanmark opjusterede forventningerne til hele året inden børstid, og det blev vel modtaget i markedet. Selskabet venter nu en modelmæssig prognose for 2021 i niveauet 1300-1400 mio. kr. mod tidligere 1000-1000 mio. kr.

Aktien steg 4,4 pct. til 303 kr.

B&O I TOPFORM FØR TAL

Bang & Olufsen steg massive 15,4 pct. til 34,88 kr. inden selskabets regnskab for tredje kvartal torsdag.

B&O fik hævet sin anbefaling til "køb" fra "hold" af ABG Sundal Collier, der samtidig fastholder sit kursmål på 37 kr., fremgik det af data fra Bloomberg News.

Den tidligere topchef i British Airways Alex Cruz er angiveligt på listen over kandidater til stillingen som ny administrerende direktør i SAS, skrev britiske Sky News.

SAS er på udkig efter en ny mand i spidsen, efter at selskabets mangeårige topchef, Rickard Gustafson, 11. januar valgte at sige op.

SAS-aktien gik frem med 6,2 pct. til 1,56 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.