Investor

Aktier/middag: Vestas til bunds - Danske og Mærsk sejler frem

Pæne plusser til Danske Bank og Mærsk er onsdag ikke nok til at holde C25 oven vande, idet indekset blandt andet bliver trukket ned af fald til Vestas, der er presset af en fastholdt salgsanbefaling hos Handelsbanken.

Danske Bank er i udbrud, efter at finanshuset Carnegie har sat aktien på "køb", og Mærsk bliver hjulpet af Nordea, der ser en stor opjustering i horisonten.

Onsdag ved 11.30-tiden falder C25 samlet med 0,5 pct. til 1687,12. Til sammenligning ligger det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks med en lille stigning på 0,1 pct.

- Vi har en relativt rolig dag på indeksniveau med små ændringer ude i Europa. Markedet er lidt afventende forud for referatet fra det seneste rentemøde i USA, siger senioraktierådgiver Martin Munk til Ritzau Finans.

Usikkerheden om indtjeningsudviklingen hos Vestas er blevet forøget betydeligt, siden vindmølleproducenten startede sin nye strategi på offshoremarkedet.

Det vurderer Handelsbanken, som er et af det absolut mest skeptiske finanshuse i forhold til Vestas-aktien.

Anbefalingen hos Handelsbanken lyder uændret på "sælg" og kursmålet blot på 700 kr., hvilket indikerer et negativt potentiale på ca. 43 pct.

Vestas-aktien ligger onsdag i bunden af C25 med et fald på 2,2 pct. til 1221,60 kr.

Modsat blander Danske Bank-aktien sig i toppen af eliteindekset, efter at det svenske finanshus Carnegie har løftet sin anbefaling af aktien til "køb" fra "hold" med et kursmål, der er løftet til 145 kr. fra 110 kr., fremgår det af PLX AI.

Carnegie vurderer, at Danske Bank langt om længe har lagt det værste bag sig, og at aktien har en attraktiv værdisætning - blandt andet på baggrund af udsigten til et fortsat faldende omkostningsniveau i banken.

Aktien stiger med 2 pct. til 123,80 kr.

Mærsk får løftet sit kursmål til 11.000 kr. fra 10.000 kr. af Nordea Markets, der vurderer, at der kan være en solid opjustering fra rederigiganten på vej, skriver PLX AI.

Fragtraterne holder niveauet - vel at mærke et historisk højt niveau i øjeblikket - men banken ser 2020 og 2021 som ekstraordinære år og derfor anbefaler Nordea fortsat "sælg" for aktien.

Mærsks B-aktie stiger 1,7 pct. til 15.025 kr.

Rederiaktien bliver ifølge Martin Munk også understøttet af et bedre end ventet foreløbigt regnskab fra kinesiske Cosco Shipping, der er steget med 29,1 pct. på børsen i Hongkong.

- Cosco har dog flere containere på spotkontrakter, mens Mærsk har længere kontrakter. Så man skal ikke vente, at Mærsks tal for første kvartal blive helt så gode, siger Martin Munk, der pointerer, at Jyske Bank har gentaget "sælg" for aktien.

Det tidligere Mærsk-selskab Maersk Drilling er også i hopla med en stigning på 2,4 pct. til 267,40 kr.

Maersk Drilling har sikret sig en kontrakt på 34 mio. dollar med Shell Malaysia, oplyste selskabet onsdag morgen.

Bavarian Nordic har fået sit kursmål hævet til 350 kr. fra 300 kr. hos Danske Bank. Kursmålet indikerer et potentiale på 21,6 pct. Banken gentager i samme ombæring anbefalingen "køb", fremgår det af data fra Bloomberg onsdag morgen.

Bavarian Nordic-aktien ligger onsdag med en stigning på 2,3 pct. i 294,50 kr.

Ørsted har solgt 50 pct. af det hollandske vindmølleparker Borssele 1 & 2 til den norske oliefond, Norges Bank Investment Management (NBIM).

Den samlede værdi af transaktionen oplyses til 1375 mio. euro (10,2 mia. kr.).

Ørsted-aktien stiger 0,3 pct. til 1024 kr.

FLSmidth stiger 1,5 pct. til 241,40 kr., efter koncernen nu ser et stigende marked i sin minedivision, hvor den grønne omstilling har skabt et øget behov for store investeringer, skriver dagbladet Børsen.

FLSmidths minedivision, der er selskabets største forretningsområde, står stærkt i en fremtid med behov for råvarer til blandt andet den grønne omstilling, mener flere analytikere.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.