Fortsæt til indhold

Amerikansk skokæde til vejrs efter stærk prognose for andet kvartal

Den amerikanske skokæde Skechers bliver sendt til vejrs på børsen i USA fredag, efter at selskabet sent torsdag leverede et flot regnskab for første kvartal.

Investor
/ritzau/FINANS

Mest iøjnefaldende var dog prognosen for andet kvartal, der var langt over forventningerne i markedet.

For andet kvartal venter Skechers således en omsætning på 1,45-1,50 mia. dollar, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde sigtet efter et salg på 1,24 mia. dollar.

Samtidig ventes der en indtjening per aktie på 0,40-0,50 dollar mod ventet 0,30 dollar blandt analytikerne.

I første kvartal var resultaterne dog også over det ventede, idet Skechers omsatte for 1,43 mia. dollar mod ventet 1,34 mia. dollar blandt analytikerne.

Det blev omsat til en indtjening per aktie på 0,63 dollar mod ventet 0,56 dollar.

Skechers-aktien stiger med 16,9 pct. til 52,01 dollar fredag.

Artiklens emner
Skechers