Fortsæt til indhold

Disse udenlandske aktier er mest populære blandt danskerne

Saxo Bank har lavet en liste over de 10 mest handlede aktier de seneste tre måneder.

Arkivfoto: Finn Frandsen.
Investor

Danske aktier er trygge.

Man føler, at man har et bedre kendskab til virksomheden, man poster penge i, fortæller Saxo Bank, der alligevel oplever, at flere og flere søger mod udenlandske aktier.

At holde sig til danske aktier, er en tendens, som Saxo Bank frygter, giver en falsk tryghed, som på sigt kan betyde, at man som investor får et lavere potentielt afkast til en højere risiko.

Det skriver investeringsbanken i en pressemeddelelse.

Hvis man som investor kun har en eller to danske aktier, er man meget eksponeret over for ét enkelt lands udvikling, desuden er afkastet bundet op på meget få virksomheder, som kan klare sig dårligt, til trods for at fx verdensindekset stiger.

Derfor, siger investeringsbanken, er det en gode idé at sprede investeringer over forskellige lande og sektorer.

Her er listen med et par kommentarer fra Saxo Bank til hver:

1. Tesla Inc.

Aktien er faldet med 32 pct. pga. virksomhedens dårlige vækst. Mange tror dog, at Tesla kan blive førende inden for selvkørende biler.

2. Nvidia corp.

Nvidia er AI-aktien over dem alle, fortæller Saxo Bank. Aktien er oppe med 81,5 % i 2024.

3. Rheinmetall AG

Den tyske forsvarsaktie, der blandt andet producerer tanks og ammunition, er blevet populær, fordi flere tror på højere europæiske forsvarsbudgetter. Risikoen er at vækstforventningerne nok er kommet en del op det sidste år, og derfor vil skuffelser også ramme aktiekursen hårdt.

4. Saab AB

Investorerne køber ind i aktien med en tro på, at forsvarsbudgetterne kommer til at stige markant i Europa og efter Sveriges medlemskab af NATO, kan det ligeledes betyde markant vækst for den svenske våbenproducent.

5. Super Micro Computer

Super Micro Computer leverer serverløsninger til b.la. datacentre, der bruges indenfor udviklingen af kunstig intelligens.

6. Microsoft Corp

Verdens mest værdifulde børsnoterede selskab med en markedsværdi på over 3.000 mia. dollars. Virksomheden beskæftiger sig med software som Windows og officepakken, og er blevet en global ledende spiller på kunstig intelligens og cloud-løsninger.

7. iShares Core S&P 500 (Acc) UCISTS ETF

En ETF, der indeholder de 500 aktier, der indgår i det amerikanske SP500 indeks. Vælges typisk af investorer, der ønsker at sprede deres investeringer og få eksponering til amerikanske aktier.

8. Advanced Micro Devices Inc.

Producerer grafikkort til brug i bl.a. kunstig intelligens. AMD kan i fremtiden vise sig som en seriøs konkurrent til Nvidia, når det kommer til udviklingen af chips til kunstig intelligens.

9. Apple Inc.

Aktien har tidligere været væsentlig mere populær blandt danskerne, men lavere indtjeningsvækst og et kursfald på næsten 5 pct. i 2024 har gjort, at Apple er nede på popularitetslisten.

10. MicroStrategy

Virksomheden leverer officielt bl.a. software til kunstig intelligens, men den helt store værdidriver i virksomheden er de mange bitcoins, som MicroStrategy ejer. Aktien er i år steget med næsten 87 %, men på grund af den store korrelation til Bitcoinprisen, er aktien yderst risikabel.