Næsten 1,5 millioner danskere er kommet med på investeringsbølge
Antallet af aktive voksne investorer i Danmark voksede med 77.000 til knap 1,5 millioner i 2024, viser tal.
Det har i efterhånden mange år været ganske udbredt i den danske befolkning at investere en del af sine penge i eksempelvis aktier, men særligt siden coronaåret 2020 er investeringslysten vokset.
Ved udgangen af 2024 var der knap 1,5 millioner aktive voksne investorer i landet.
Det viser en ny opgørelse fra Finans Danmark, der er bankernes brancheorganisation.



