Investor

Investorerne søger væk fra dark pools, når vix-indekset stiger

De almindelige børser i USA er ikke altid investorernes foretrukne sted at handle med aktier.

Artiklens øverste billede
Når vix-indekset stiger eller et regnskab fra et selskab rummer overraskelser søger investorerne væk fra dark pools og over imod de almindelige børser.

Det viser en ny undersøgelse fra tre forskere, som har undersøgt, hvordan investorerne bruger de forskellige handelsplatforme på det amerikanske aktiemarked.

Undersøgelsen viser, at der er en form for rangorden blandt handelsplatformene, og at investorerne vælger, hvor de vil handle ud fra prisen og tiden, det tager at gennemføre en handel.

I toppen finder man de såkaldte dark pools. Det er handelsplatforme, hvor investorerne kan handle anonymt, og hvor handelsordrer ikke påvirker markedet, inden ordrerne er blevet gennemført.

Dark pools er særdeles udbredte på det amerikanske marked, hvor handlen med aktier er fordelt på et stort antal markedspladser.

De mørke handelsplatforme fungerer ved, at en investor lægger en ordre ind i systemet. Andre investorer kan ikke se ordren, og den bliver kun gennemført, hvis den bliver en anden investor lægger en ordre ind, som matcher den første.

Ifølge undersøgelsen kan investorerne få den bedste pris ved at handle igennem dark pools, men da ordren svømmer usynligt rundt i systemet, indtil den bliver matchet af en anden ordre, kan det tage længere tid at få den gennemført.

Men når frygten eller usikkerheden slår igennem på det amerikanske aktiemarked, får det investorer til at komme ud af mørket og ind på de traditionelle børser, hvor handelsinformationer ikke er skjult.

Undersøgelsen viser nemlig, at handlen via dark pools falder, når det såkaldte vix-indeks stiger. Det er kendt som frygtens indeks, da det viser, hvor store udsving i aktiekurserne investorerne forventer. Omvendt stiger handlen på de almindelige børser, når frygten stiger.

Her kan handlerne nemlig blive gennemført hurtigere, men ifølge undersøgelsen betyder det også, at omkostningerne for investorerne stiger.

Det samme mønster går igen, hvis regnskaberne fra selskaberne indeholder store overraskelser. Her vejer hastighed også tungere end omkostninger.

Professor i finansiering Albert J. Menkveld er én af de tre forskere, som står bag undersøgelsen. Han er en anerkendt forsker, og han har bl.a. undersøgt mekanismerne bag det såkaldte flash crash i USA tilbage i 2010.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.