Aktier åbning: Bavarian, Mærsk og Tryg leder moderat fremgang
A.P. Møller - Mærsk-aktien kommer godt fra land, efter at konglomeratet har fået frasolgt ejerskabet af Esvagt, og generelt er det plusserne, som har overtaget i tirsdagens marked, hvor det danske C20 Cap-indeks åbner med et plus på 0,26 pct. i 983,47.
A.P. Møller - Mærskhar været presset igennem de seneste handelsdage og er over 10 dage faldet med knap 5 pct. Det bliver tirsdag morgen til en stigning på 0,86 pct. i 11.780 kr. efter meldingerne om frasalget af Esvagt. A.P. Møller - Mærsk meddeler til Bloomberg News, at selskabet Esvagt er solgt til kapitalfondene 3i Infrastructure og AMP Capital for 4,1 mia. kr. A.P. Møller - Mærsk ejer 75 pct. af Esvagt, imens de øvrige 25 pct. er ejet af ESE-Holding.
Bavarian Nordic, som åbner med en stigning på 4,35 pct. i 336 kr., har landet en kontrakt med den amerikanske regering om produktion af imvamune-koppevaccine. Der er taler om en kontrakt på 133 mio. dollar, og kontrakten er blevet tildelt at Biomedical Advanced Research and Development Authority (BARDA), en del af det amerikanske sundhedsministerium. Den nye ordre er en udvidelse af en tidligere kontrakt.
- Denne ordre lader sig gøre på grund af en tidligere ordre fra BARDA, som har gjort det muligt at skabe en ny proces til at forlænge holdbarheden af bulkvaccinen. Denne proces giver myndighederne større fleksibilitet til oplagring af vores vacciner, beretter koncernchef Paul Chaplin.
Forsikringskoncernen Tryglægger også godt fra land med en stigning på 1,74 pct. til 140,2 kr. efter at Nykredit løftede sin anbefaling på aktien til outperform fra underperform. Senioranalytiker Ricky Steen Rasmussen hæfter sig ved, at Tryg-aktien er blevet attraktiv efter de seneste kursfald. Kursmålet bliver sat til 157 kr. per aktie.
Novozymesfastholdes på køb, men enzymproducenten bliver dog taget af Goldman Sachs attraktiv liste. Novozymes åbner med et fald på 0,12 pct. i 327,8 kr.
Ingrediens-aktien Chr. Hansenhandles tirsdag eksklusive rettighed til udbytte på 6,57 kr. per aktie. Chr. Hansen-aktien åbner 0,88 pct. lavere i 350,8 kr.
