Usædvanligt parløb mellem olie og aktier vækker opsigt

De store udsving på aktier ligner efterhånden udsvingene i olieprisen så meget, at flere strateger nu taler om en »skæv« og »irrationel« udvikling på de globale markeder.

Siden årsskiftet er aktiemarkederne fulgt med ned, når olieprisen er faldet – og omvendt. Det til trods for at lave oliepriser grundlæggende er godt for den globale vækst og normalt får aktiekurserne til at stige.

»Investorerne er blevet bange for lave oliepriser. Den refleks, vi ser, hvor aktierne automatisk følger med olien, er irrationel. Der lægges for stor vægt på de negative effekter af lave oliepriser og for lidt vægt på de positive,« siger chefstrateg Frank Øland Hansen, Danske Bank.

Samme vurdering har aktiestrateg Otto Friedrichsen fra Formuepleje:

»Problemet er, at oliepriserne er faldet så drastisk på kort tid. Det skræmmer investorerne, der frygter, at de lave oliepriser vil smitte negativt af på boligmarkedet, arbejdsmarkedet og væksten,« siger han.

Når oliepriser i udgangspunktet er godt nyt for verdensøkonomien, skyldes det flere ting. For det første giver det flere penge til virksomheder og forbrugere, der sparer på energiregningen.

For det andet giver det luft i økonomien til både USA, Kina, Europa og Japan, der alle er nettoforbrugere af energi. Det vil sige, at de køber mere olie, end de sælger.

Hvis olieprisen falder på grund af global vækstnedgang, giver det god mening, at aktiekurserne følger med ned. Sådan forholder det sig bare ikke, mener Frank Øland Hansen.

»Den primære årsag til de massive olieprisfald er, at udbuddet af olie er alt for stort. Investorerne derimod ser prisfaldene som et signal om, at væksten er på vej nedad. Og nu er olieprisen kommet ned i et niveau, hvor det for alvor gør ondt på oliesektoren, olieservicesektoren og de olieproducerende lande,« siger han.

De lave oliepriser har allerede ført til flere konkurser i energisektoren, nedskæringer og massefyringer. Store statslige oliefonde, f.eks. i Aserbajdsjan og Saudi-Arabien, er nødt til at sælge aktiver, blandt andet aktier, for at fylde hullet i deres statskasser.

»Frygten er, at de negative konsekvenser vil forplante sig til f.eks. opsvinget i det amerikanske privatforbrug, der har stor betydning for aktiemarkederne i disse tider,« siger Otto Friedrichsen.