Investor

Her er de mest populære aktier i 2016

Novo Nordisk og Vestas topper på opgørelser over de mest handlede aktier i første kvartal hos to investeringsbanker.

Artiklens øverste billede
I første kvartal er der foretaget handler for 6 mia. kr. alene på Novo Nordisk ud af den samlede handel på ca. 40 mia. kr. i Nordnet.

Store kursfald og turbulens satte tonen for aktiemarkederne verden over i begyndelsen af 2016, men de danske investorer har holdt sig til ilden.

Det viser en opgørelse fra Saxo Bank og Nordnet, som har samlet de fem mest handlede aktier fra årets tre første måneder for Finans.

»Vi startede med nogle store kursfald og en begyndende krisestemning. Den negative stemning er dog løjet af mod slutningen af kvartalet, hvor flere markeder nu er i plus for året,« siger Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Saxo Privatbank.

Hos Saxo Bank hedder de danske kunders storfavorit Vestas.

»Vestas har altid været en rigtig folkeaktie i Danmark. Det var den mest handlede aktie sidste år, og den tendens fortsætter ind i 2016. Aktien har stor likviditet og høje udsving hvilket gør den populær blandt investorer. Vestas rider fortsat på den grønne bølge, hvor flere og flere lande investerer i vindenergi,« siger Teis Knuthsen.

Her kommer Vestas ind på en tæt andenplads. Det er dog Novo Nordisk, som troner på toppen af listen. Der ikke så sært, konstaterer investeringsøkonom Per Hansen.

I første kvartal er der foretaget handler for 6 mia. kr. alene på denne aktie ud af den samlede handel på ca. 40 mia. kr. Begge aktier er dog meget populære hos de private investorer.

»Vestas er mere en transaktionsaktie, hvor Novo i højere grad er en køb og behold-aktie,« siger investeringsøkonom hos Nordnet, Per Hansen.

Svenske Fingerprint Cards er den mest atypiske topscorer. Aktien optræder på begge lister, og med dens store succes de seneste år - heriblandt en stigning på 1.600 pct. i fjor, er dens popularitet en overraskelse uden egentlig at være det, siger Per Hansen.

Han konstaterer, at svenskerne ikke er de eneste, der er ivrige efter at få fingrene i aktien. I første kvartal har Nordnets danske kunder handlet for 3,2 mia. kr. i aktien, der faldt 17 pct. i første kvartal.

Genmab klarer sig også godt hos investorerne, mens listerne adskiller sig ved, at Saxo Banks kunder i højere grad handler hos Pandora, mens Nordnets kunder har foretrukket Mærsk B, mens Pandora må nøjes med sjettepladsen.

A.P. Møller Mærsk har en særlig status hos de private, mens handelsintensiteten er gået lidt ned fra sit høje niveau i Pandora. Investorerne tror, at Pandoras potentiale er ved at være udtømt efter flere år med succeshistorier, mener Per Hansen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.