Mørke dage i vente for Lenovo
Der er brandudsalg på Lenovos aktier, men investorerne risikerer at brænde nallerne, da Lenovos aktier er styrtdykket med mere end en tredjedel hidtil i år.
Verdens største PC-producents vareforsendelser er faldet med 8,5 pct. i første kvartal sammenlignet med første kvartal sidste år. Det er fjerde kvartal i træk med nedgang.
Det skriver Wall Street Journal.
Konsensus for indtjeningsestimaterne har plads til at falde. Ydermere har et par analytikere denne uge nedjusteret forventningerne til forsendelser. Morgan Stanley's indtjeningsskøn for dette regnskabsår er også 30 pct. lavere end konsensus. Andre analytikere vil sandsynligvis følge trop efter Lenovo rapporterer resultater senere denne måned.
Lenovo er også hårdt ramt af virksomhedens resultater indenfor salget af smartphones, som selskabet havde håbet skulle afløse virksomhedens PC-salg. Lenovo's forsendelser af smartphones faldt med 42 pct. i første kvartal i år sammenlignet med samme periode sidste år.

