Aktierne sprudler - årets danske kursraket er blevet 6 mia. kr. mere værd på to dage
De danske aktier er steget med mere end 3 pct. i dag - den største dagsstigning i fire måneder. Genmab ligger i front.
De danske aktier styrer mod den største dags-stigning i fire måneder. Til middag er det ledende danske aktieindeks - C20 Cap - steget med 3,19 pct.
Vi skal tilbage til den 15. februar for at finde en daglig stigning højere end den.
Forrest ligger som så mange gange før i år Genmab A/S. Aktien er steget 4,9 pct., og dermed bygger biotekselskabet oven på stigningen på knap 5 pct. i fredags.
Kursen er gået fra 1.045 til 1.150 på to handelsdage, hvilket svarer til en værdistigning på over 6 mia. kr.
Tidligere på dagen var aktien endda helt oppe på en 6,6 pct.-stigning, der bl.a. kom, efter at selskabets kræftmiddel, Darzalex, endnu engang har leveret imponerende resultater.
Generelt er det tilsyneladende weekendens meningsmålinger fra Storbritannien, der har fået investorerne i godt humør. Her ser sandsynligheden for et britisk farvel til EU ud til at være dalende efter en uge med momentum til nej-sigerne.
Ifølge Formuepleje er det dog for tidligt at tale om et lettelsens suk fra investorerne. Man hæfter sig ved, at den modsatte reaktion var lige så kraftig i sidste uge, så snart en meningsmåling øgede sandsynligheden for et udfald.
Og meningsmålingerne vil også de kommende dage præge kurserne betydeligt.
»I takt med at vi nærmer os afstemningsdagen vil reaktionerne være kraftige. I dag ser vi, at renterne stiger, at guldet og dollaren falder tilbage, mens aktierne stiger. En helt klassisk indikation på, at investorerne nu søger mod aktivklasserne med højere risiko,« siger Formueplejes aktiestrateg, Otto Friedrichsen.
Udover Genmab har også Chr. Hansen, Vestas, Danske Bank og Nordea haft en fremragende dag på børsen. Særligt de to sidste vil blive påvirket ved enhver udmelding.
»Momentum til ja-sigerne giver positiv effekt på de europæiske renter, som bankerne er meget afhængige af. De er stadig lave, men trods alt ikke negative. Og det er først og fremmest bankerne, der betaler prisen for det lave rentemiljø,« siger Otto Friedrichsen.
