I storbankerne hitter det at have en ph.d.

I de danske og internationale storbanker er det ikke længere kun de bankuddannede, der står for beregningerne.

Storbankerne ansætter nemlig i stigende grad personer med en videnskabelig observans og uddannelse til en række arbejdsopgaver, heriblandt at forudsige udviklingen på de finansielle markeder.

Det fortæller Danmarks tre største banker til Investor.

»Kvantitative kompetencer er noget, som vi i højere og højere grad lægger vægt på, når vi ansætter,« fortæller Jacob Vinding Jensen, chef for Jyske Banks researchafdeling.

Hos Nordea kan man også genkende tendensen.

»I Nordea Asset Management har vi ph.d.'ere i både fysik og matematik ansat. Det er især indenfor risk management, herunder modeludvikling, at disse profiler er særligt relevante,« siger Christian Hyldahl, direktør i Nordea Asset Management.

I Danske Bank er Jesper Andreasen, der er kendt som kwant daddy, chef for afdelingen for kvantitativ research, hvor 25 personer arbejder. Næsten alle i afdelingen er fysikere, matematikere eller ingeniører, og omkring halvdelen af dem har en ph.d.

»Der er især kommet flere matematikere og fysikere i bankerne de seneste år. Det er uomtvisteligt. Udviklingen har været undervejs siden midten af 1990'erne, og efterspørgslen er bare blevet større og større efter videnskabsuddannede i bankerne,« siger Jesper Andreasen, der selv er matematisk økonom og en international stjerne i finansverdenen.

Afdelingen for kvantitativ research i Danske Bank er vokset betragteligt, siden Jesper Andreasen overtog lederskabet af den i 2008. Tilmed er afdelingen nu langt mere involveret i, hvad der sker i Danske Bank.

Men hvad er det så, personer med en naturvidenskabelig uddannelse kan tilbyde bankerne, som de normale bankansatte ikke kan?

»Vi kan levere mere nøjagtig matematisk modellering. Hvis vi kan lave skarpe, hurtige og helt nøjagtige beregninger, stiller det banken bedre i forhold til at tjene penge og servicere kunderne,« siger Jesper Andreasen.

Bare fordi noget er beregnet ud fra en matematisk model, er det vel ikke garanti for, at det bliver en succes?

»Alt kan gå galt, og hvis folk ikke tror, en matematisk model kan tage fejl, så tager de selv fejl. Modsat vil jeg dog også argumentere for, at det oftest går galt i de situationer, hvor man ikke har brugt matematiske modeller eller analyseværktøjer. Finanskrisen blev en realitet, fordi man ikke modellerede, men bare antog, at det ikke kunne gå galt,« siger han.