Jobfest: Amerikansk kongetal tager fusen på analytikerne
Der blev skabt 287.000 job i USA i juni. Analytikerne forventede kun 177.000. Ledigheden steg en anelse, mens lønnen kun steg minimalt.
Efter maj måneds kæmpefuser leverede den amerikanske jobrapport for juni en solid overraskelse. Der blev således skabt hele 287.000 nye arbejdspladser uden for landbruget mod kun 11.000 i maj.
Økonomerne havde regnet med en forbedring, men at det skulle gå så godt, havde ingen ventet. Af de 89 analytikere, der har rapporteret forventninger til Bloomberg, lød det højeste estimat på 243.000. Og i gennemsnit regnede økonomerne med, at jobtallet ville lande på 177.000.
Det er tiltrængte positive nyheder, mener Dansk Byggeris cheføkonom.
»I en tid, hvor verdensøkonomien plages usikkerhed i kølvandet på, at Storbritannien skød sig selv i foden med Brexit, er det godt nyt – også for dansk økonomi - at USA tilsyneladende fortsætter som godmodigt vækstlokomotiv,« siger Bo Sandberg.
Af de 287.000 nye job i juni blev hele 256.000 skabt i servicesektoren. Dermed er det amerikanernes eget privatforbrug, der har sparket gang i det amerikanske opsving.
Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, vil dog endnu ikke kalde fremgangen for prangende.
»Man skal holde sig for øje, at den gennemsnitlige jobvækst i år kun har været på 172.000 om måneden. Det er noget mindre end de 220.000 i 2015,« siger han.
Jobrapporten er noget af det, den amerikanske centralbank, FED, holder øje med, når den skal tage stilling til, hvornår næste renteforhøjelse skal sættes ind. Men selv om tallet overrasker, vil det ifølge Danske Bank ikke få Janet Yellen og FED i omdrejninger.
»Vi tror ikke, at det får den amerikanske centralbank til at sætte renten op lige med det samme. Centralbanken har gjort det klart, at den vil afvente og se, hvilke konsekvenser brexit har for de økonomiske udsigter for amerikansk økonomi og udviklingen på de finansielle markeder,« siger Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker hos Danske Bank.
Rapporten viser, at ledigheden steg fra 4,7 pct. til 4,9 pct., men i samme periode steg arbejdsstyrken, og dermed bør det ikke tolkes negativt, mener Mikael Olai Milhøj.
»Den dårligste del af jobrapporten var lønningerne, idet de gennemsnitlige timelønninger kun steg med 0,1% i juni – det er lidt lavere end den gennemsnitlige vækst det seneste år,« siger Mikael Olai Milhøj.
