Investor

Giv dine investeringer et sommertjek

Artiklens øverste billede
Steen Foldberg, adm. direktør i velhaverbanken Julius Bärs luxembourgske afdeling.

Når solen skinner, og det er ferie, skal tiden nydes med familien eller venner. Så kan investeringerne og porteføljen vente. Men hvis det regner, eller rosévinen er blevet lunken, hvorfor så ikke tage en pause og bruge tid på et lille kig på investeringerne.

Desværre er en del porteføljer i dag mindre værd end for et år siden. Erfaringsmæssigt følger mange investorer dagligt deres investeringer, når de stiger i værdi. Men når det går den anden vej, mister de interessen for at opdatere sig på porteføljen, fordi det er smertefuldt at se tab.

Gennem tiden har jeg observeret at mange, endog meget store investeringsformuer, ikke regelmæssigt opdateres eller i det mindste bliver valideret. Verden i dag er meget anderledes end for blot tre år siden, og der kan være stor forskel i afkast, når der regelmæssigt sker en rebalancering og validering af værdipapirer og investeringer, som er indkøbt over tiden.

Det første sted at starte, er at se på den samlede allokering af investeringerne. Den gamle formel med 50 pct. i obligationer og 50 pct. i aktier er ikke gangbar for de fleste. Lav en lagkage med fordelingen af investeringerne og husk at inkludere ejendomme, lån, fonde, pensioner og kontanter. Tjek også valutaspredningen.

Hvis vi begynder med at analysere obligationerne, lyder det første spørgsmål: Hvorfor obligationer overhovedet? Er det primære formål at skabe afkast og rente, som skal dække forbrug eller udgifter, eller er det for at reducere udsving og risiko?

Det anslås, at næsten 30 pct. af alle verdens obligationer i dag har negativ rente. Med de seneste rentefald, er risk/return meget lav. Men obligationer reducerer udsving i porteføljen, men kan hurtigt koste dyrt, når renterne stiger. Tjek derfor løbetiden på obligationer. Kortere løbetid reducerer risiko, mens det også betyder lavere rente. Såfremt obligations-investeringen er sket via fonde, bør man undersøge, hvilke omkostninger der er i fonden. Mange fonde kan i dag ikke skabe afkast, som dækker omkostningerne i fonden. Der findes også fonde, som stiger i værdi, såfremt renten stiger.

Kontanter kan derfor være en god erstatning for obligationer. Men på den lange bane koster det, og med en investeringshorisont på mere end 5 år, bør man lade kontanterne arbejde og leve med udsving i markederne.

Med hensyn til aktier overrasker det mange, at man med blot 10-20 aktier kan skabe spredning, som reducerer risikoen, næsten til samme niveau, som hvis der er indkøbt 500 aktier. Husk, at mange værdipapirer er lig med ekstra omkostninger.

Danske investorer har meget ofte en stor bestand af danske aktier. Det giver ikke mening, når Danmarks samlede aktiemarked udgør mindre end 1 pct. af verdens indeks. Internationale aktier giver derfor yderligere spredning og måske merafkast.

Aktier skal naturligvis også udgøre en ligelig fordeling, med f.eks. 5 pct., såfremt porteføljen indeholder 20 aktier. Der skal også være en naturlig fordeling mellem de forskellige sektorer. Såfremt en aktie udgør en meget stor del af porteføljen, måske fordi kursudviklingen har været gunstig, kan der med fordel bruges det, som kaldes ”salg af covered calls”. Det betyder, at man aftaler at sælge aktier af den pågældende virksomhed til en aftalt pris på et givet tidspunkt. Herfor får man en præmie. Det kan være en god måde at afbalancere aktie-allokeringen.    

I de senere år har udbytteaktier været et stort hit. Her er anbefalingen, at man udskifter aktier med højt udbytte til aktier, som har vist stigende aktieudbytte. Nogle virksomheder betaler i dag højere udbytte, end de tjener. Det er ikke en model som holder.

Mange investorer er ude af stand til at sælge en aktie, som har tabt i værdi. Det er en myte, at alle aktier altid genvinder det tabte. Sælg dine tabere.

Mange investorer har også store beholdninger af fonde. Det kan være både godt og skidt. Mange banker ”sælger” egne fonde. Så undersøg, om der er en uforholdsmæssig stor andel af din banks egne fonde. Ingen bank er verdensmester på alle områder. Det er også muligt at erstatte fonde med ETF’ere (Exchange Traded Funds). Her kan opnås allokering mod næsten alle former for investering som f.eks. amerikanske aktier eller aktier i biotek og med omkostninger, der ofte er 5-7 gange lavere end i traditionelle fonde.

Ejendomme er langtidsinvesteringer. Gennemgå lån og undersøg, om der er en optimal sammenhæng mellem lån og indtægter. Med de faldende renter er det muligt at omlægge lån. Med stigende lejepriser og færre ledige kvadratmeter, kan der også være mulighed for at øge lejeindtægten.

Omkostninger betyder meget for det endelige afkast. Undersøg, hvad der er betalt de seneste 12 måneder og inkluder omkostninger, som er indeholdt i fonde.

Et sundhedscheck af porteføljen indeholder mange andre aspekter, og giver ferien ikke tid til den store analyse, så send i stedet din rådgiver nogle af de ovenstående spørgsmål.

Steen Foldberg, adm. direktør i velhaverbanken Julius Bärs Luxembourg-afdeling.

Steen Foldberg, adm. direktør i velhaverbanken Julius Bärs Luxembourg-afdeling

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.