• Opdateret 05/08/2016 kl. 19:48
Investor

Er amerikansk renteforhøjelse rykket nærmere?

I Sydbank og Danske Bank er man langt fra enige om, hvornår den amerikanske centralbank (Fed) sætter renten op.

Artiklens øverste billede
Sydbank og Danske Bank er ikke enige om, hvorvidt dagens stærke jobrapport vil medføre en amerikansk rentestigning fra Janet Yellen.

Sætter den amerikanske centralbank (Fed) op i år? Der er der uenighed om i Sydbank og Danske Bank, efter at den amerikanske jobrapport i dag overraskede positivt. Der blev skabt 255.000 job uden for landbruget i juli, mens forventninger blandt analytikerne lød på 180.000 nye job uden for landbruget.

I Sydbank mener man, at den gode jobrapport peger mod en renteforhøjelse i år. Sydbank hælder således til, at Fed med Janet Yellen i spidsen hæver renten med 0,25 pct.point til december.

»De stærke jobtal holder liv i den amerikanske forbundsbank (Feds) planer om at hæve renten. Det vil være præcis et år, efter at Fed hævede renten for første gang efter 7 år med en rente tæt på nul,« skriver Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar, hvor han dog samtidig peger på, at der er argumenter for, at Fed bør se tiden an, inden den hæver renten.

»For det første er jobtallene svingende, og andre indikatorer for amerikansk økonomi har i de seneste uger været mindre prangende. For det andet er løn- og prispresset i amerikansk økonomi fortsat lavt. Trods de mange nye jobs er lønningerne kun steget med 2,6 procent gennem det seneste år, og inflationen har i flere år ligget under Feds målsætning på to procent. Desuden kan usikkerhed omkring det amerikanske præsidentvalg i november få Fed til at vente til efter valget med at pille ved renten,« noterer cheføkonomen.

I Danske Bank vurderer man fortsat, at Fed ikke kommer med en renteforhøjelse i år på trods af den stærke jobrapport - selv om det dog er blevet mere sandsynligt.

»Vores skepsis skyldes en kombination af, at væksten i amerikansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, at beskæftigelsesvæksten i USA er gået ned i gear i år og fordi vi endnu ikke har set, om opbremsningen i britisk økonomi efter Brexit spreder sig til resten af Europa og dermed potentielt set også USA. Kina-spøgelset lurer også stadig. Den amerikanske centralbank har da også andre grunde til at holde pengepolitikken lempelig: Kerneinflationen er stadig under målsætningen på 2 pct., inflationsforventningerne er faldet de senere år og lønstigningerne er stadig afdæmpede,« skriver Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank i en kommentar.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.