Investor

Analytiker: Derfor er afkastpotentialet i Per Aarsleff skyhøjt

Når analytikerne spår om en kursstigning på 60 pct. i entreprenørvirksomheden Per Aarsleff, er det bl.a. fordi selskabet kan tjene penge på et svært marked, vurderer analytiker.

Artiklens øverste billede
Ebbe Malte Iversen har været adm. direktør i Per Aarsleff siden 1999. Arkivfoto: Aarsleff

Entreprenørvirksomheden Per Aarsleff har haft et udfordrende år på børsen. Kursen er faldet med 24 pct., og det er ifølge investeringsøkonom Per Hansen fra onlinebørsmægleren Nordnet én af grundene til, at der er så stort spænd mellem den nuværende aktiekurs og den kurs, analytikerne forventer at selskabet skal have om 12 måneder.

Danske Bank og Carnegie forventer nemlig en stigning på 60 pct. Og det må ifølge Per Hansen bl.a. skyldes, at Per Aarlseff har leveret resultater i en særdeles presset branche.

»Per Aarsleff har de seneste år leveret fremragende resultater. Det er en entreprenørvirksomhed, der tjener penge, selv om det historisk har været forbundet med meget store udfordringer,« siger Per Hansen.

De store udfordringer består i en enorm konkurrence og et svært grundlag til at skabe værditilvækst. Samtidig byder selskaberne på nogle store projekter, hvor det kan være svært at forudse, om man kan tjene penge på kontrakten.

»Det er meget svært at tjene penge på den slags projekter. Men Per Aarsleff har været dygtig og heldig med at få det til at fungere. Selskabet bevæger sig over en stor flade, og man har været dygtig til at undgå situationer med store økonomiske klø,« siger Per Hansen.

Og at analytikerne har så høje forventninger til aktiekursen, må ifølge Per Hansen skyldes, at man fortsat tror på, at Per Aarsleff kan skabe en fremragende udvikling i fremtiden.

»Hvis man ser på de annoncerede ordrer, er der rigtig mange, og det kan give analytikerne en tiltro til, at Per Aarsleff fortsat kan tjene penge,« siger Per Hansen.

I 2015 omsatte Per Aarsleff for 10,2 mia. kr. og resultatet før skat landede på 455 mio. kr.

Per Aarsleff har fået to rap over nallerne i årets løb, hvilket har været med til at dumpe aktiekursen. For et par måneder siden missede man en milliardkontrakt på Thule-basen i Grønland, da en amerikansk appeldomstol sendte kontrakten i hænderne på et amerikansk ejet skuffeselskab.

Derudover opsagde Banedanmark en kontrakt, som Per Aarsleff var en del af.

Nordea er en del mindre positiv end Danske Bank og Carnegie. Analytikeren hos Nordea anbefaler et 'hold' med kursmål på 166 - ikke langt fra den nuværende kurs på 160.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra analytikerne hos Danske Bank og Carnegie.

Efter børsens lukketid kl. 17 ser vi nærmere på de to holding-selskaber bag MT Højgaard, Monberg & Thorsen og Højgaard Holding, som Danske Bank og Carnegie ligeledes har store forventninger til.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.